Britiske Ecobuild halveret
Det skulle have været en fordobling i løbet af fire år men det blev i stedet en halvering af udstillertallet på Ecoubuild
De nye ejere britiske ejere UBM betalte i 2011 den nette sum kontant 31 millioner GBP for Storbritanniens største og årlige byggemesse Ecobuild, der blev etableret i 2004 og også var på vej med Ecobuild-konceptet i Kina. UBM (red. ejer af byggemagasinet Building) proklamerede samtidigt en fordobling i antallet af udstillere i løbet af fire år. Men det er gået stik omvendt - en halvering, konstaterer det danske nyhedsbrev Byggeeksport, der atter besøgte Ecobuild primo marts i det megastore messecenter Excel i London.
Men i år og endda i Ecobuilds 10 års jubilæum er antallet af udstillere atter faldet dramatisk med 25 procent og nu halveret til 750 udstillere. Og dermed mindre end Sveriges NordBygg, der afvikles primo april.
Også den for et par år siden etableret Nordic Pavilion af Sverige og Danmarks ambassader i England kunne konstatere, det laveste antal udstillere på Nordic Pavilion med blot 7 udstillere.
Ecobuild er ellers bare vokset og vokset fra nogle få hundrede udstillere og toppede i 2011 med rekordstore 1.500 udstillere, og er i løbet af få år blevet landets største. Landets tidligere absolut største byggemesse Interbuild i Birmingham med over 100 år på bagen er omvendt ikke bare blevet overhalet, men blev lukket i 2001. Ecobuild er dog andet end udstilling og tilbyder samtidigt også et omfattende og gratis konferenceprogram, der er integreret blandt udstillerne med flere hundrede indlæg.