Dansk byggemarkedskæde anerkendes for bæredygtighedsindsats
Stark Group opnår nu for anden gang en platinrangering i EcoVadis' globale bæredygtighedsvurdering, der måler virksomheders præsentationer inden for kategorierne: miljø, arbejdstager- og menneskerettigheder, etik og bæredygtige indkøb
Den danske byggemarkedskæde Stark Group har opnået en platinvurdering fra EcoVadis for virksomhedens bæredygtige forretningspraksis, hvilket placerer Stark Group blandt de bedste 1 % af virksomheder vurderet af EcoVadis.
Administrerende direktør i Stark Group, Søren P. Olesen siger:
- Vores engagement i at investere i bæredygtige initiativer har aldrig været stærkere og derfor er jeg glad for, at vi for anden gang i træk opnår en platinvurdering af EcoVadis. Det er en anerkendelse af vores dedikation og en udmærkelse af vores arbejde med bæredygtighed og processerne bag.
- Vi har et ansvar over for vores kunder, ejere, investorer og partnere for ikke blot at overholde vores bæredygtighedsløfter, men også sørge for regelmæssige og gennemsigtige tjek af vores præstationer, hvorfor EcoVadis platinvurderingen er så vigtig for os. Det giver et pålideligt, globalt benchmark for vores præstationer og er et uafhængigt bevis på, at bæredygtighed er en integreret del af vores forretningsfunktioner
Som global udbyder af vurderinger af virksomheders bæredygtighed har EcoVadis vurderet mere end 100.000 virksomheder. Platinvurderingen er baseret på en omfattende vurdering af Stark Groups bæredygtighedspræstation baseret på 21 kriterier grupperet i fire hovedtemaer: miljø, arbejdstager- og menneskerettigheder, etik og bæredygtige indkøb. Virksomhedens præstationer inden for hvert af disse temaer er blevet evalueret og vurderet med en samlet score på 85/100.
Partnerskaber som grundlag for fremtidens net zero byggeindustri
Stark Groups har i finansåret 21/22 leveret positive resultater hen mod koncernens mål om net zero i 2050 med en 22 % reduktion af scope 1 og 2 emissioner ved at sikre en større andel vedvarende energi, samt lav emissions transport og distribution. Derudover, har virksomheden fokuseret på at indhente produktspecifikt CO2 data, der kan kvalitetssikre scope 3 emissionsdata. Rapporten viser derudover stabile fremskridt i reduktion af affaldsmængder og en øget genanvendelsesgrad.
Med fokus på den grønne omstilling har virksomheden også uddannet 250 bæredygtighedsspecialister, der kan rådgive kunderne, implementere take-back løsninger mellem kunder og leverandører, samt lancere et forbedret system til at levere dokumentation og beregninger, der kan assistere de professionelle håndværkere og deres kunder med at forstå og efterleve nye bæredygtighedskrav.
Stark Group har herudover tilsluttet sig en række tiltag relateret til mangfoldighed, ligeværdighed og inklusion og virksomhedens klimaplan mod 2030 er valideret og godkendt af Science Based Targets initiativet (SBTi). Derudover, er STARK Group aktivt medlem af FN's Global Compact.
Udover Stark Group er virksomheden EdmoLift også blevet anerkendt af EcoVadis for sine bæredygtighedsinitiativer. Liftleverandøren har nemlig modtaget en guldmedalje for sit fokus på energiforbrug, miljø og arbejdsmiljø
-tmk