- Den gode dialog og det vejledende arbejde, vi har haft med både bygherrer og entreprenører bliver sparet væk, siger Flemming Overby, der frygter flere ulykker

Finanslov skærer ned på tilsyn med byggepladser

Finanslovsaftalen fører til dramatiske besparelser på Arbejdstilsynet, der må nedlægge 125 stillinger. Det vil især ramme byggepladserne og tilsynet med bygherres og projekterendes pligter

- Vi havde ikke regnet med, at det blev så dramatisk. Det gør ondt også på vores faglige stolthed, fordi vi med en række indsatser på byggepladserne og i forhold til bygherrens pligter faktisk er kommet ret langt. Samtidig forstår vi ikke at man med finansloven prioriterer sygehusene med nye milliarder i stedet for at sætte ind på det forebyggende, så vi undgår at skulle bruge sygehusene.

Byggeriet rammes hårdt
Ifølge Flemming Overby vil besparelserne især til at ramme byggepladserne.

- Der vil ikke længere være penge til de store byggepladsaktioner og det særlige fokus på bygherrens pligter. Næsten alt arbejde bliver koncentreret omkring de risikobaserede tilsyn, hvor den gode dialog og det vejledende arbejde, vi har haft med både bygherrer og entreprenører vil blive sparet væk. Det kan få antallet af ulykker til at stige, samtidig med at vi risikere flere arbejdsbetingede lidelser, når der ikke længere bliver tid til den forebyggende dialog med bygherrer omkring for eksempel asbest, PCB og bly.

Gamblere får let spil
Arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Mette Møller Nielsen har tidligere netop udtrykt sin bekymring over besparelser i forhold til tilsynet med bygherres og projekterendes pligter og sagde i den forbindelse til magasinet BygTek.

- Når vi ved, at en tredjedel af alle ulykker skyldes fejl i projekteringsfasen, så vil det være hul i hovedet at fjerne dette fokus for udelukkende at jage de sidste gummistøvler på det risikobaserede tilsyn.

Også i fagforbundet 3F møder besparelserne kritik.

- Et svækket Arbejdstilsyn vil lette livet for plattenslagerne, mindske skatteindtægterne til fællesskabet og undergrave danske løn- og arbejdsvilkår. Samtidig er et ringere tilsyn med de virksomheder, der byder deres medarbejdere det mest nedslidende og risikofyldte arbejdsmiljø, helt i modstrid med alle vedtagelser om, at vi alle skal blive på arbejdsmarkedet i stadig flere år, pointerer forbundsformand Per Christensen til Fagbladet 3F.

Dansk Folkeparti må vågne op
LO kalder det den helt forkerte vej at gå og er dybt overrasket over nedskæringerne. Her siger næstformand Morten Skov Christiansen.

– Vi har brug for et bedre arbejdsmiljø og ikke et dårligere arbejdsmiljø. Hvert år har vi knap 80.000 arbejdsulykker og arbejdsskader. Derfor er der brug for at styrke indsatsen for et godt arbejdsmiljø og gode arbejdspladser – ikke svække det. Jeg er forundret over, hvorfor de borgerlige fjerner netop de tilsyn, som fungerer allerbedst til at fange farligt og ulovligt arbejdsmiljø.

Han hæfter sig desuden ved finansordfører Rene Christensen fra Dansk Folkeparti(DF), der flere gange har meldt ud, at DF ikke er tilhænger af nedskæringer i Arbejdstilsynet.

– Kom nu ind i kampen DF, og vis hvad I kan. Finansloven skal vedtages i Folketinget, og jeg vil derfor opfordre DF til at tænke sig grundigt om, og få rettet op på den fejltagelse det er at skære ned på Arbejdstilsynets helt afgørende indsats, siger Morten Skov Christiansen.
-jhn

Arbejdstilsynet slår til på byggepladserne
Der er stadig store problemer med sikkerheden på landets byggepladser, også dem, der efter kort tid bliver genbesøgt. Det afslører dette års foreløbigt 11 større aktioner, som Arbejdstilsynet har foretaget. I alt er cirka 1.000 byggepladser besøgt, og der er givet i alt 1.182 strakspåbud og forbud.
(Strakspåbud er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, der skal løses med det samme. Mens et forbud udstedes, når der er overhængende og betydelig fare for den eller de ansatte. Det indebærer, at arbejdet skal stoppes øjeblikkeligt, og først må genoptages, når det kan udføres fuld forsvarligt)
15.januar
Arbejdstilsynet besøger 162 byggepladser, hvor der i alt bliver givet 205 forbud og strakspåbud. Især problemer med alt for mange risici for at falde og snuble, samt rod og affald.
28.januar
Arbejdstilsynet besøger igen byggepladserne for at se, om de har fået rettet op på problemerne. Denne gang giver de 131 forbud og strakspåbud. 34 af dem er i kategorien anden alvorlig fare.
5.marts
Aktion sammen med Skat og politiet rettet mod udenlandske virksomheder indenfor byggeriet. 73 steder blev besøgt, og der blev afsløret i alt 48 overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Heraf var de 37 alvorlige. Desuden var 7 virksomheder ikke anmeldt korrekt i RUT.
12.marts
Arbejdstilsynet besøger 150 byggepladser, hvor der bliver givet 184 forbud og strakspåbud.
24.marts
Arbejdstilsynet besøger 113 af de samme byggepladser igen for at se, om de har rettet op på problemerne. Der bliver givet 106 strakspåbud og forbud.
23.april
Arbejdstilsynet besøger sammen med Skat og Politiet 89 virksomheder i byggebranchen og på autoværksteder. Der bliver afsløret 60 overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Heraf er de 27 alvorlige. Desuden var 5 udenlandske virksomheder ikke korrekt anmeldt til RUT.
20.maj
Arbejdstilsynet besøger 72 steder med vejarbejde, og på 33 af dem er forholdene ikke i orden, mange steder er vejarbejdere ikke ordentligt sikret mod at blive påkørt.
18.august
Arbejdstilsynet besøger 156 byggepladser. Her bliver der givet 196 forbud og strakspåbud.
3.september
Arbejdstilsynet besøger igen 96 af de byggepladser, hvor der var problemer den 18.august. Nu bliver der givet 87 strakspåbud og forbud. Aktionen viste, at flere bygherrer fortsat har problemer med at overholde deres forpligtigelser. For eksempel var der utilstrækkeligt sikret mod at styrte ned.
11.september
Arbejdstilsynet besøger 95 vejarbejder. Her bliver der givet 83 strakspåbud og forbud.
26.-27.september
Arbejdstilsynet besøger 131 mindre byggepladser i weekenden. Her bliver der givet 49 strakspåbud og forbud.

Sikkerhedskort droppes
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er i finanslovsaftalen også blevet enige om at droppe det obligatoriske sikkerhedskort i byggeriet. I stedet omprioriteres de afsatte midler til andre initiativer.

- Der prioriteres 25,6 mio. kr. i 2017 til en styrket og fokuseret myndighedsindsats varetaget i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skat og Politiet.

- Den styrkede kontrol med udenlandske virksomheder og selvstændige prioriteres med 4,7 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. årligt i 2017- 2020. Det giver Arbejdstilsynet udvidet mulighed for at kontrollere, om udenlandske virksomheder i Danmark reelt er etableret i deres hjemland og dermed omfattet af udstationeringsreglerne. Samtidig styrkes kontrollen med selvstændige i Registret for Udenlandsk Tjenesteydere(RUT).

- Der afsættes i alt 37 mio. kr. i perioden 2016-2020 til udvidelse af RUT-registret med en række oplysningskrav og yderligere funktioner for at understøtte myndighedernes kontrol og arbejdsmarkedets parters mulighed for at sikre løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked