Lars Storr-Hansen er tilbage - bliver direktør i NCCLars Storr-Hansen var i 2008-2020 administrerende direktør for Dansk Byggeri.

Lars Storr-Hansen er tilbage - bliver direktør i NCC

Den tidligere mangeårige direktør for Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen bliver en del af NCC’s markeds- og udviklingsafdeling i Danmark

I 2021 Lars Storr-Hansen byggebranchen efter i flere år at have været direktør i Dansk Byggeri og Dansk Industri. Men per 15. august er han tilbage i branchen, da han skal være public affairs- og udviklingsdirektør for NCC i Danmark.

- Det er en styrkelse af vores markedsfokus, at vi nu får Lars Storr-Hansen med på holdet, siger Palle Bjerre Rasmussen, direktør i NCC Building Danmark, og fortsætter:

- Som tingene udvikler sig i øjeblikket, kan vi næsten ikke komme tæt nok på markedet og de økonomiske- og politiske strømninger, der definerer vores arbejdsbetingelser - og hvis der en, der har erfaringen inden for dette område, så er det Lars Storr-Hansen.

I sin nye rolle bliver Lars Storr-Hansen ansvarlig for markedsøkonomiske analyser, politiske relationer og samarbejdet med brancheorganisationer og netværk.

- Entreprenørerne er for alvor kommet i fokus som samfundsaktører, der vejer tungt både i økonomien og i den grønne omstilling, og det er blevet meget vidensintensivt at navigere i de store forandringer og nye rammevilkår, der rammer for tiden, siger Lars Storr-Hansen og fortsætter:

- Det bliver super spændende for mig at bringe min erfaring i spil sammen med NCC’s ledelsesteam, og jeg glæder mig til at arbejde indefra i en af branchens største virksomheder, og være med til at fortsætte NCC’s udvikling som en af dem, der sætter standarderne i bygge- og anlægssektoren.

-dc

17/8 2022