Nyt byggesystem i stål og beton kan genanvendesAnders Bach-Sørensen foran mockup'en, som WorldFlexhome er klar til at vise frem hos Rockwool i Hedehusene.

Nyt byggesystem i stål og beton kan genanvendes

Sammen med Erik arkitekter og henrik-innovation lancerer WorldFlexhome et byggesystem med robuste moduler i op til 10 etager, der kan skilles ad og genbruges

Samfund - Byggeri - Genanvendelse

Boligselskaberne, pensionskasserne og andre professionelle investorer er i fokus for Anders Bach-Sørensen og WorldFlexhome, som efter flere års udviklingsarbejde nu er klar til at præsentere et nyt modulbyggesystem i stål og beton.

I en lagerhal hos Rockwool i Hedehusene er en mockup af en lejlighed bestående af tre moduler opstillet for at give et billede af de muligheder, som WorldFlexhome tilbyder:

- Fremtidens byggeri skal være langtidsholdbart. Men en bygning er kun langtidsholdbar, hvis den kan omstilles i takt med markedets behov. WorldFlexhome har udviklet et modulsystem, som gør det muligt at ændre boligstørrelser over tid og endda skille modulerne ad og flytte dem til et nyt sted, siger Anders Bach-Sørensen.

Modulsystemet fra WorldFlexhome er udviklet specifikt til projektmarkedet, og i modsætning til øvrige modulsystemer er det ideelt til volumenbyggeri i højden. Modulerne er skabt som en robust hybrid i stål og beton, hvilket gør det muligt at opføre et byggeri i 10 etager, som opfylder de skrappe danske krav til brand og lyd.

Mindsket ressourceforbrug
Konceptet er skabt med afsæt i begrebet 'design for disassembly', der har til formål at designe produkter, så de kan genbruges og genanvendes i størst muligt omfang. På den måde bidrager WorldFlexhome aktivt til at mindske ressourceforbruget og mængden af affald i byggesektoren. Samtidig giver det bygherren mulighed for at bygge både midlertidigt og permanent, hvilket åbner op for en ny strategisk tilgang til ejendomsinvestering.

- Vi oplever en efterspørgsel på løsninger, der kan gøre boligmarkedet mere mobilt og fleksibelt. Derfor har vi udviklet et system, der gør det muligt at variere, ændre og opgradere boliger efter behov, fortæller Anders Bach-Sørensen, som er i dialog med pensionsselskaber og almene boligorganisationer om bl.a. at bygge almene familieboliger, mindre singlelejligheder og midlertidige ungdomsboliger.

- Vores system er så robust, at du eksempelvis kan opføre genhusningsboliger og nogle år senere genbruge modulerne i et permanent byggeri. Ra°huset vil dermed have tjent sig hjem under genhusningen, og de permanente boliger kan opføres til en lavere anlægspris, siger han.

Studielejlighed og stor familiebolig
Designkonceptet i WorldFlexhome er udviklet i samarbejde med Erik arkitekter og består af tre modultyper, der kan sammensættes i et væld af kombinationer.

- Vores moduler har samme geometri som en 20 fods skibscontainer, fordi det letter transporten fra fabrik til byggeplads. Men en skibscontainer er lang og smal, og derfor har vi opfundet en løsning med et halvt modul, der gør det muligt at indrette 15 m2 store værelser, som kan kobles på alle sider af vores flexrum-modul. På den måde kan vi indrette alt fra kompakte studielejligheder til store familieboliger i flere plan, fortæller arkitekt Morten Ørsager fra Erik arkitekter.

Stålkonstruktionerne fremstilles hos Give Steel og sendes herefter videre til Badelement, som støber betonen og monterer køkken, bad og teknik, inden modulerne fragtes som færdigapterede råhuse til byggepladsen, hvor klimaskærm og facade monteres. Det sikrer bygherren en optimeret byggeproces og stort set frit valg ift. facadeudtryk.

-kj

17/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år