Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Nyt konsortium vandt kommunal opgave

Fire mindre virksomheder dannede konsortium og vandt rammeaftale på over 100 mio. kr. for Københavns Kommune

Del artiklen på

I starten af 2017 ønskede Københavns Kommune at indgå en rammeaftale med fem leverandører til drift- og vedligeholdelse af kommunens ejendomme i fem forskellige distrikter og på syv fagområder: Murerarbejder, tømrerarbejder, malerarbejder, VVS- og blikkenslagerarbejder, el-installationsarbejder, glarmesterarbejder og tagdækningsarbejder.

Her løb det nystartede konsortium, Finmann Group, med den største af rammeaftalerne - distrikt 2, Nørrebro og Bispebjerg.

Konsortiet, der består af Hedehusenes Totalentreprise, Murermester Rasmus Lange, Lyders & Svend G og Finmann VVS og Entreprise, håbede naturligvis på at vinde en af de fem udbudte kontrakter, men alle vidste også, at man var oppe mod nogle af 'de store drenge'. Der blev derfor stor jubel, da man erfarede, at ikke alene havde Finmann Group vundet en rammeaftale, konsortiet havde også scoret topkarakterer på deres materiale og fået tildelt den største aftale af de fem til en værdi på mere end 100 mio. kr.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været et stort stykke arbejde at sidde med udarbejdelsen af det omfattende materiale, men det har været det hele værd, og nu ved vi, at selvom man er en mindre virksomhed, kan man godt spille bold med de store, udtaler projektleder Conny Corneliussen.

Ideen til en kosortiedannelse opstod, da Finmann VVS/Entreprise ikke var stort nok til at imødekomme minimumskravet for at byde på kontrakten. Indehaver Thomas Finmann kontaktede derfor tre af sine gode samarbejdspartnere Hedehusenes Totalentreprise, Murermester Rasmus Lange og el-firmaet Lyders og Svend G.

De tre andre SMV'er så hurtigt fordelene ved at slå sig sammen, og inden længe var dannelsen af konsortiet Finmann Group en realitet. De fire konsortiedeltagere udnævnte Finmann VVS/Entreprise som projektansvarlig virksomhed, og Conny Corneliussen blev samtidig udpeget som projektleder med ansvaret for bl.a. udarbejdelsen af prækvalifikationsmaterialet og det efterfølgende tilbudsmateriale. Dseuden blev der taget kontakt til advokat og udbudsspecialist, Charlotte Castenschiold, for juridisk bistand.

-kj

Læs mere om Byggeri

11/1 2018
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder