Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Sådan undgår du slaver på byggepladsen

Sådan undgår du slaver på byggepladsen

Konstruktørforeningen tager skarpt afstand fra den type slaveforhold i byggeriet som DR afslørede i sidste uge og giver her gode råd om, hvordan du kan genkende tvangsarbejde, og hvad du gør, hvis du får mistanke

Del artiklen på

Flere udenlandske bygningsarbejdere er blevet lokket til Danmark af skruppelløse bagmænd, der har lovet dem månedslønninger på 35.000 kr. om måneden og ordnede ansættelsesforhold i byggeriet.

Desværre viste det sig ifølge en udsendelse, som blev sendt på DR1 sidste mandag, at virkeligheden var en ganske anden. Arbejderne fra bl.a. Rumænien og Pakistan blev i stedet budt på indkvartering under kummerlige forhold uden varme og vand, fik ingen løn og blev mødt af trusler, når de bad om deres løn.

- Jeg er rystet over, at vi i 2019 har tvangsarbejdere her i landet, eller det, man betegner som slaver. Det hører på ingen måde hjemme i nutidens Danmark, som bryster sig af at være et godt og velreguleret samfund, siger formand for Konstruktørforeningen (KF) Gert Johansen som kommentar til udsendelsen, der har titlen ’Slaver i byggeriet’.

Et stigende problem
Han tilføjer:

- I KF har vi ikke haft sager, der kan relateres til tvangsarbejde. Men vi vil bestemt medvirke til at modarbejde, at det sker og opfordrer også alle medlemmer til at holde øje og aktivt at handle på mistanker om tvangsarbejde.

DR skildrede primært mindre byggepladser i udsendelsen, men ifølge Christina Hoven fra Center mod Menneskehandel har centret også identificeret ofre for menneskehandel til tvangsarbejde på større byggepladser. Hun siger:

- Vi oplever, at menneskehandel til tvangsarbejde i byggebranchen er et stigende problem. Internationale undersøgelser viser samtidig, at der kan være store mørketal på området.

-jhn

 

Genkend tegnene på tvangsarbejde


Center mod Menneskehandel lister en række tegn, som kan indikere, at der er tale om menneskehandel til tvangsarbejde. Du kan holde øje med om en person:

- Bliver overvåget

- Bor og arbejder samme sted

- Bor og arbejder under usle forhold

- Virker tilbageholdende, apatisk og måske bange

- Har fået taget sine identitetspapirer eller har falsk pas

- Har fået pålagt en gæld af bagmanden og frygter for trusler, hvis han/hun ikke betaler gælden eller ikke vil samarbejde

- Ikke selv tager imod de penge, som han/hun tjener – men at pengene bliver givet til en anden

- Ikke har været klar over de betingelser, som han/hun skulle arbejde under og ingen bestemmelsesret har

- Har været udsat for vold eller trusler mod sig selv og sin familie

- Har svært ved at gøre sig forståelig - fx. hverken taler dansk eller engelsk - og at en anden person taler på vegne af ham/hende.

Det er et sammenfald af flere tegn, der afgør, om en person kan identificeres som værende offer for menneskehandel. Der skal altså ikke bare være én indikator.


I tilfælde af mistanke

Du kan være helt anonym, når du anmelder tvangsarbejde. Men du kan også henvende dig til KF og bede KF melde det, hvis du føler dig mere tryg ved det.
Vil du vide mere?

Du kan både kontakte KF’s sekretariat, Center mod Menneskehandel og Politiet for at oplyse om eventuelle mistanker.

Konstruktørforeningen
Tlf: 3336 4157

Center mod Menneskehandel
Hotline: 7020 2550

Politiet
Hotline: 4515 0608

Læs mere om Byggeri

11/2 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder