Større byggeklodser letter montage
Leca® termblokke i nyudviklet udgave er blevet mere end 10 gange så store som tidligere. Det betyder nem og hurtig montering
Leca® termblokke “Plus” er en nyudviklet stor blok, som består af 2 vanger af letklinkerbeton og en kerne af polystyren. Med en størrelse svarende til mere end 10 almindelige blokke, sikres en meget hurtig montage, samtidig reduceres varmetabet.
Ifølge producenten, som er IBF-koncernen, er det muligt at opnå en væsentlig forbedret isoleringm Leca® termblokke “Plus”, eftersom fugeantallet bliver reduceret, samtidig med at isoleringen er ubrudt i hele højden og længden; til forskel for anvendelse af traditionelle formater.
Blokken monteres med maskine, hvilket betyder hurtig montering. Derved undgås også de tunge løft. Man kan læse mere om den korrekte montering af Leca® termblokke “Plus”på ibf.dk.
Blokken måler 240 x 45 x 39 cm og monteres med klemmetang monteret på maskine og placeres efter snore i den udstøbte beton.
Arkitekt Thomas Andersen, som er indehaver plusArkitekter i Aalborg har brugt den nye løsning i et af sine seneste byggerier. Han kalder det en “genial ny blok, som jeg varmt kan anbefale til det moderne byggeri. En løsning som i den sidste ende betyder en bedre totaløkonomi” .
-cmn