Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Større præcision i indsatsen mod social dumping

Skattestyrelsen er blevet bedre til at ramme plet, når der kontrolleres for, om virksomheder med udenlandsk arbejdskraft laver social dumping ved at bryde skattereglerne.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Skattestyrelsen har blandt andet til opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder i Danmark og danske virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft i Danmark, overholder skattereglerne.

Kontrollerne indgår som en del af den fælles myndighedsindsats mod social dumping, og
Skattestyrelsen gennemførte i 3.225 kontroller som en del af indsatsen.

Det fremgår af en redegørelse til Folketinget, og det noteres desuden, at kontrollen i 1.499 af tilfældene, altså næsten halvdelen, medførte en regulering som eksempelvis ændringer af en virksomheds eller persons angivelser af indkomst, moms, arbejdsudlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte.

Særligt risikofyldte brancher
Skattestyrelsen konkluderer selv, at resultaterne i perioden fra 2015 til 2018 indikerer, at Skattestyrelsen løbende ”er blevet bedre til at finde de sager, hvor der sker brud på reglerne”.

Der gøres opmærksom på, at kontrollerne mod social dumping ofte er et tid- og ressourcekrævende arbejde, der blandt andet indebærer kontakt til skattemyndighederne i virksomhedernes eller personernes hjemlande eller indhentning af kontoudtog fra pengeinstitutter:

- Skattestyrelsen arbejder derfor på at sikre, at ressourcerne bruges der, hvor effekten er størst. Det indebærer blandt andet, at indsatsen rettes mod særligt risikofyldte brancher, oplyses det.

Stigende provenu
I 2018 resulterede de 1.499 kontroller i reguleringer svarende til et nettoprovenu på cirka 191 millioner kroner.

Det svarer til en stigning på næsten 40 procent sammenlignet med det beregnede nettoprovenu i 2017, som var på 134 millioner kroner.

Den fælles myndighedsindsats mod social dumping blev etableret i 2012 og består i et samarbejde mellem Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og Politiet

Læs mere om Byggeri

14/3 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder