Tidlig teknisk rådgivning om adgangsforhold mindsker risiko for budgetoverskridelser

Tidlig teknisk rådgivning om adgangsforhold mindsker risiko for budgetoverskridelser

SPONSORERET INDHOLD For at minimere risikoen for uplanlagte udgifter vil leverandør af adgangsløsninger hjælpe arkitekter og bygherrer på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen

Projektering af dørpartier og adgangssystemer i nybyggeri er en omfattende og teknisk præget opgave, som kalder på specialistviden. Og som kan give markante merudgifter til fejlretning, hvis den ikke bliver grebet rigtigt an fra starten.

På baggrund af gode erfaringer fra flere danske byggeprojekter opretter dormakaba i Danmark derfor nu en funktion, som kvit og frit vil assistere arkitekter, bygherrer og andre med at udarbejde løsningsforslag til døre og adgangssystemer i en tidlig fase af byggeriet.

Dormakaba, der er en af verdens største leverandører af innovative adgangsløsninger, tager med dette initiativ tiltag til at mindske forsinkelser og budgetoverskridelser i danske nybyggerier.

- Vi ønsker at skabe endnu bedre byggerier ved at hjælpe byggeriets parter fra de første skitseplaner foreligger til ejendommens endelige ibrugtagning, siger Frank Lund Nielsen, Head of Project & Specification hos dormakaba Danmark.

Virksomheden har derfor etableret et projekteringsteam, som tidligt i processen kvit og frit kan hjælpe arkitekter og andre med at specificere de ofte mange hundrede dørpartier, som indgår i såvel nybyggerier som i større renoveringsopgaver.

- Hvis man først sent i byggeprocessen beskæftiger sig detaljeret med dørløsninger, og tingene ikke er i orden og skal laves om, kan det give store merudgifter og forsinkelser. Risikoen for at udgifterne løber løbsk bliver væsentlig reduceret, hvis man får ordentlig faglig sparring tidligere i forløbet, siger Frank Lund Nielsen.

Overholder lovkrav

Nogle af fordelene ved at specificere løsninger omkring døre og adgangsforhold tidligt i byggeprocessen er, at der fra start sættes fysisk plads af til løsningerne, samt at man får overholdt lovkrav til brand og redning.

Desuden kan dormakabas projektteam støtte ved at stille forslag til omkostningseffektive helhedsløsninger, der opfylder alle krav og hjælpe med at beregne livscyklusvurderinger (LCA) baseret på miljøvaredeklarationer (EPD) for alle døre og adgangssystemer.

Projekteringsteamet kan desuden udarbejde tegningsmateriale, dørskemaer og kabelplaner, opstille monteringsvejledninger og udarbejde løsningsforslag til adgangskontrol, dørlæsere, låsekasser, dørbeslag og el-slutblik.

For hurtigt og effektivt at kunne udvikle gennemarbejdede løsningsforslag på hver enkelt sag har dormakaba udviklet det digitale EntriWorX økosystem, hvorfra data nemt kan overføres til de systemer, som anvendes af arkitekter og ingeniører.

Forbedret kommunikation

Det er en kendt sag, at forskellige aktører på større byggerier ikke altid har samme fokus og interesser, og at konflikter i udbud og beskrivelser ofte først bliver opdaget sent i byggeprocessen. Gennem løbende dialog i alle byggeriets faser kan dormakaba være med til at sikre et byggeprojekts succes:

- Der er meget at vinde ved en forbedret kommunikation mellem de forskellige aktører. Også når vi taler adgangsløsninger, der omfatter tilgængelighed, brandsikkerhed og evakuering.

Hvis man skal finde en samlet og omkostningseffektiv løsning, der både imødekommer behovene hos ejendommens brugere og kravene fra myndighederne, er der typisk behov for koordinering mellem de forskellige parter, siger Frank Lund Nielsen.

Kompleks adgang 

Døre og adgangsforhold kan være mere komplekse end man måske lige går og tror. For eksempel er en dør med automatisk åbning ifølge maskindirektivet en maskine. Installationen skal derfor overholde den europæiske standard DS-EN 16005.

Det er installationsfirmaet, der er ansvarlig for risikoanalyse og for, at den automatiske dør er korrekt installeret, CE-mærket og dokumenteret.

Ved ombygninger eller udskiftning af komponenter på ældre, automatiske døre skal man somme tider se sig ekstra godt for. 

For selvom DS-EN 16005 ikke gælder med tilbagevirkende kraft for installationer fra før 2012, så vil myndighederne betragte en tilstrækkelig stor ændring af en automatisk dør som en nyinstalleret maskine. Og så skal den overholde DS-EN 16005-standarden.

I store projekter bliver planlægning af nødsituationer og evakuering særligt vigtige. Døre skal nemlig forberedes til at kunne åbne i nødstilfælde, så man kan styre personflowet efter en forudbestemt plan. Her skal man også være opmærksom på, at reglerne for evakuering varierer fra land til land.

Fakta:

dormakaba tilbyder at:
-Være sparringspartner gennem alle faser af et byggeprojekt og udarbejde løsningsforslag i BIM, -CAD og andre relevante værktøjer.
-Granske projektkrav i forhold til adgangsbehov og udarbejde alle nødvendige dokumenter, som viser, at dormakabas produkter opfylder kravene i bygningsforskrifterne og gældende standarder
-Udarbejde dørskemaer til at skabe overblik over byggeriets mange forskellige dørtyper, gennemføre bæredygtighedsanalyse og beregne produkternes samlede miljømæssige påvirkning (EPD).
-Udarbejde komplette løsningsforslag til adgangskontrol. .
-Evaluere brand- og flugtveje for at sikre, at beslag på døre i brand- og flugtveje opfylder alle brandbeskyttelses- og bygningsforskrifter.

24/3 2025
  • Jorton-boss søger videre

    Jorton-boss søger videre

    byggeri ›Efter 20 år i butikken - heraf det seneste som administrerende direktør - har Lars Peter Jensen lagt sin opsigelse i Jorton. Han bliver dog hængende i hele opsigelsesperioden
  • Entreprenøren hænger på regningen ved tyveri fra byggeplads

    Entreprenøren hænger på regningen ved tyveri fra byggeplads

    vvs ›Når der sker tyveri på en byggeplads, opstår der ofte usikkerhed om, hvem der skal betale for nye materialer og værktøj, og hvad det betyder for tidsplanen
  • Gigantvogntog får omkoblingsmulighed ved Vejle

    Gigantvogntog får omkoblingsmulighed ved Vejle

    biler-til-byggebranchen ›Vejdirektoratet har i denne uge åbnet en ny omkoblingsplads ved Vejle Ø, som giver transportører bedre muligheder for at bruge de længere og mere effektive EMS2-/dobbelttrailervogntog og derved transportere mere gods ad gangen
  • Kun 19 procent af en årgang vælger erhvervsuddannelse

    Kun 19 procent af en årgang vælger erhvervsuddannelse

    politik ›Fremtidens faglærte, juniormesterlære, fritidsjobs og manglende søgning til erhvervsuddannelserne var fire af de nøgleord, som fyldte i debatten, da Dansk Håndværk holdt generalforsamling
  • Konkurser i byggeriet (Uge 20/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 20/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Ny publikation giver en pædagogisk indføring i kontrol med altaner

    Ny publikation giver en pædagogisk indføring i kontrol med altaner

    byggeri ›Tre gange over de seneste ti år er altaner brudt sammen. Derfor er der kommet fokus på sikkerheden, og nu er der kommet en vejledning, hvor ejere af ejendomme kan se, om de har grund til at være bekymrede og i givet fald, hvad de skal gøre ved det
  • Lad der blive lys

    Lad der blive lys

    el-lys ›ifølge 1. Mosebog skabte Gud himlen og jorden, og på den tredje dag sagde han: "Der skal være lys"! Og der blev lys.... Det er således en tung arv, Dansk Center for Lys har videreført de seneste 78 år
  • EU-bombe under de danske a-kasser

    EU-bombe under de danske a-kasser

    politik ›Østeuropæiske arbejdere får snabelen ned i de danske a-kasser. EU-Rådet har i slutningen af aprilstemt for ændrede regler for dagpenge på tværs af grænserne. Det kan føre til velfærdsturisme