Aktuelle nyheder - El & Belysning

Boligejere bør beskytte sig bedre mod lynnedslagEn norsk undersøgelse forudser, at hyppigheden af lyn stiger med 25 % frem mod år 2050 som følge af klimaændringerne. En tendens, som formentlig også vil komme til at omfatte Danmark.

Boligejere bør beskytte sig bedre mod lynnedslag

I takt med at vi rammes af stadig flere lynnedslag, er det ifølge en ekspert en god idé at beskytte boligens elinstallationer bedre

Del artiklen på

Danmark har i år været ramt af en række meget voldsomme tordenvejr og i den forbindelse mange tusinde lynnedslag. Det kan ifølge en ekspert få store konsekvenser for de elektriske installationer og apparater i boligen.

- Et lynnedslag kan udløse en elektrisk overspænding, en såkaldt ’transient’, der let kan tage livet af alt elektronisk udstyr eksempelvis et fjernsyn eller en harddisk med alle familiens dokumenter og digitale billeder, og det er surt, forklarer Mads Risgaard Knudsen, teknisk konsulent hos brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne til Installator.

Han anbefaler derfor, at man som boligejer overvejer at beskytte sine elektriske installationer og apparater mod konsekvenserne af lynnedslag. Ikke mindst fordi problemerne med kraftige tordenvejr ser ud til at vokse de kommende år.

Flere kortslutningsskader
Ifølge en norsk undersøgelse forventer man således, at hyppigheden af lyn stiger med 25 % frem mod år 2050 som følge af klimaændringerne. En tendens, som formentlig også vil komme til at omfatte Danmark.

- Flere lyn vil få betydning for både sikkerheden i elforsyningen og for driftssikkerheden og overlevelsesmulighederne for de tilsluttede elektriske apparater, siger Mads Risgaard Knudsen og fortsætter:

- I Danmark hører vi stadig oftere om kortslutningsskader på grund af lynnedslag i eller tæt på elektriske anlæg og installationer. Det skyldes formentlig primært to ting: For det første har vi flere tilfælde af tordenvejr, og for det andet har vi langt mere elektronik i vores bygninger end tidligere.

Enkel beskyttelse
Løsningen kan ifølge Mads Risgaard Knudsen være at investere i såkaldt transientbeskyttelse, der beskytter mod overspændinger.

- Ikke mindst forskellige former for informationsteknologi har fået stadig større betydning for vores hverdag. Det betyder også, at vi er meget afhængige af en stabil spændingskvalitet, da alt it-udstyr, og i særdeleshed computerchips, er ekstremt følsomme overfor overspænding, siger han.

Han anbefaler derfor, at man kontakter en autoriseret elinstallatør, så man kan få den beskyttelse, der er brug for i den enkelte bolig – hverken mere eller mindre.

- I praksis er der tale om, at man installerer udstyr, som beskytter din elinstallation og de tilsluttede elektriske apparater mod ’transiente overspændinger’. Prisen kan variere meget, alt efter behovet, og installatøren kan sikre, at dit hjem bliver beskyttet bedst muligt, forklarer Mads Risgaard Knudsen.

-los


Læs mere om El & Belysning

31/7 2019
BelysningBæredygtig belysningEl-artiklerIntelligent belysningKabelkanalerLEDLED lamperLED lyskilderSoldreven belysningSparepærerTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • NEWTEK

    NEWTEK

    Intelligent og bæredygtigt belysning og byrumsinventar