left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - El & Belysning

El-branchen kigger bag facadenDansk El-Forbund med Jørgen Juul Rasmussen i spidsen står sammen med Tekniq Arbejdsgiverne bag elektrikeruddannelsen og efteruddannelsen for elektrikere. Nu brander de også el-branchen sammen.

El-branchen kigger bag facaden

I en ny kampagne markerer Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund i fællesskab, at el-branchen er på forkant med den teknologiske udvikling og løfter Danmark ind i fremtiden

Del artiklen på

Den fælles kampagne fra arbejdsgivere og fagforening har fået titlen ’Vi tænker bag facaden’ og henvender sig til henholdsvis beslutningstagere, byggebranchen og almindelige danskere, som overvejer at bygge nyt eller renovere deres bolig.

Kampagnens omdrejningspunkt er en brandingfilm, der de kommende måneder vil blive vist på de sociale medier og via annoncering på en række nyhedsmedier samt medier for bygge- og installationsbranchen.

Filmen viser elektriske og intelligente installationer bag facaden gennem en elektrikers fortælling.

- El-branchen er inde i en rivende udvikling. Vi gør bygningerne mere energieffektive, vi sikrer indeklimaet på landets folkeskoler, og vi automatiserer industrien, også med den nyeste robotteknologi. Det er intelligente løsninger, der gør hverdagen nemmere og skaber vækst. Vi er med til at styre Danmark ind i den teknologiske fremtid, og det vil vi gerne sætte fokus på, forklarer Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.

Mange moderne intelligente løsninger
Forbundsformanden for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen uddyber:

- El-branchen er med til at bringe Danmark ind i en grønnere fremtid. Virksomhederne og elektrikerne kan godt ranke ryggen. Vi leverer både det kendte traditionelle installationsarbejde, men også mange moderne intelligente løsninger der ofte er gemt bag facaden. Så man skal vide det, for at kunne se det. Det er det, vi kan, og det er de løsninger, vi kan rådgive om. Nu går vi så i fællesskab i gang med at fortælle den gode historie om el-branchen til både hr. og fru Danmark, beslutningstagere og byggebranchen, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Kampagnen ’Vi tænker bag facaden’ er en fortsættelse af de to organisationers samarbejde om udviklingen af el-branchen frem mod 2025.

El-branchens virksomheder får mulighed for at vise filmen på deres egne websites, ligesom erhvervsskoler kan bruge filmen i deres markedsføring af elektrikeruddannelsen og øvrige aktiviteter.

El-branchen omfatter i dag omkring 1500 virksomheder med i alt cirka 30.000 medarbejdere.

-los


Læs mere om El & Belysning

24/2 2020
BelysningBæredygtig belysningEl-artiklerIntelligent belysningKabelkanalerLEDLED lamperLED lyskilderSoldreven belysningSparepærerTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • NEWTEK

    NEWTEK

    Intelligent og bæredygtigt belysning og byrumsinventar