Aktuelle nyheder - El & Belysning

Elbiler kan mangle ladestandere- Det er nødvendigt, at man fra politisk hold tager ansvar og sørger for, at adgangen til opladning ikke er en barriere for elbilerne udbredelse, siger Simon O. Rasmussen.

Elbiler kan mangle ladestandere

I Norge har næsten hver anden solgte bil været en elbil, de seneste år. Men nu falder salget - fordi der mangler ladestander, og det problem kan vi også meget let få i Danmark, påpeger Tekniq Arbejdsgiverne

Del artiklen på

Samfund- Klima

I Danmark har vi fortsat forsvindende få elbiler, og i modsætning til Norge lader det store gennembrud vente på sig. En afgørende forudsætning for at salget af elbiler kan øges er, at det skal være let at få ladet sin elbil op, når man er på farten.

Men det går for langsomt med etableringen af ladestandere til elbiler i Danmark, og derfor er mange tilbageholdende med at investere i en elbil. Det er meldingen fra Tekniq Arbejdsgiverne, som derfor håber, at regeringen vil hæve ambitionsniveauet på området.

- Det er ikke godt nok, hvis danskerne i stigende grad skal overbevises om fornuften i at investere i en elbil. Og hvis vi vil gøre os håb om at leve op til regeringens egne planer om at reducere CO2-udledningen med 70 procent, er det nødvendigt at sætte turbo på elektrificeringen af vejtransporten, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Politikerne må tage ansvar
Foreløbig har regeringen valgt at implementere nogle meget lempelige regler på området, og samtidig foregår der mange steder ikke en lokal planlægning, som sikrer offentlige ladestandere. Det betyder, at der kan være langt til nærmeste offentlige opladningsmulighed – og der er ikke for alvor udsigt til, at det bliver forbedret de kommende år.

- Når først andelen af elbiler bliver tilstrækkelig stor, vil efterspørgslen sikre en god offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur. Men indtil det sker, er det nødvendigt, at man fra politisk hold tager ansvar og sørger for, at adgangen til opladning ikke er en barriere for elbilerne udbredelse, fortsætter Simon O. Rasmussen.

-jhn

Læs mere om El & Belysning

13/1 2020
BelysningBæredygtig belysningEl-artiklerIntelligent belysningKabelkanalerLEDLED lamperLED lyskilderSoldreven belysningSparepærerTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • NEWTEK

    NEWTEK

    Intelligent og bæredygtigt belysning og byrumsinventar