left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Indeklima

Næste generation af indeklimakontrol

Næste generation af indeklimakontrol

WindowMasters nyeste opfindelse inden for indendørs klimakontrol, NV Embedded, er baseret på automatisk naturlig ventilation

Del artiklen på

Antallet af såkaldte smarte komponenter og systemer der bliver installeret i bygninger stiger hurtigt, og der er en generel forventning om, at denne trend vil accelerere yderligere i de kommende år. For at reducere kompleksiteten for bygningsejere og facility managers er det derfor vigtigt at forbinde og udveksle data mellem komponenterne for at sikre, at bygningen fungerer som den er designet til. Smart bygningsteknologi, der benytter cloudbaserede løsninger, gør det muligt at tilgå bygningsdata i realtid og faciliterer avanceret analyse, hvilket er brugbart for kontinuerlig monitorering, fjernstyring af systemerne, prædiktiv analyse og data-drevne beslutninger.

Men i takt med at flere og flere HVAC-produkter kommer på markedet, får ingeniører, arkitekter, entreprenører og facadebyggere flere systemer at holde styr på, og det kan skabe forvirring og øge risikoen for fejl.

WindowMasters nyeste opfindelse inden for indendørs klimakontrol, NV Embedded, er udviklet ud fra præmissen, at IoT giver værdi til samtlige parter relateret til en bygning fra ejeren til slutbrugeren. Ved at opbevare data i 'skyen' eller i CTS-systemet og ved at lade brugere kontrollere indeklimaet med en app, er det nu gjort muligt direkte at ændre mikroklimaer forskellige steder i bygningen, og facility manageren eller en anden bygningsansvarlig kan hurtigt monitorere og kontrollere hele bygningens HVAC.

Systemet er specifikt designet til at kunne bruges i alle bygningstyper, da løsningen ikke kræver nogen specifik feltbus teknologi, men både kan benytte BACnet, Modbus og KNX alt afhængig af den foretrukne CTS-integration. Som et resultat af denne udvikling er NV Embedded både fleksibel og skalerbar, og det er muligt at benytte en smart cloud løsning med NV Embedded, som lader bygningsadministratoren tilgå både historisk og realtidsdata om bygningens indeklima uafhængig af tid og sted.

Derudover er NV Embedded i stand til automatisk at kontrollere indeklimaet gennem f.eks. motoriserede vinduer, solafskærming, opvarmning/køling og mekanisk assisteret hybrid ventilation baseret på input fra sensorer, der monitorerer CO2, indendørs- og udendørs temperaturer, vindhastighed- og retning samt luftfugtighed.
 
Tidligere var den intelligente software placeret i en tildelt pc eller i et kontrolpanel, der kommunikerede med MotorControllerne, som igen styrede vinduets motorer, der åbner og lukker vinduerne. Med NV Embedded har WindowMaster integreret intelligensen i deres MotorControllere. Dette overflødiggør dermed behovet for yderligere kontrolenheder, og brugere kan tilgå oplysninger om systemet og bygningens indeklima eller ændre indstillingerne fra en hvilken som helst enhed eller via en nyudviklet app.

De første betaprojekter har været i drift i cirka et år, og de første kundeforsendelser er planlagt til fjerde kvartal 2018.

-kj

Læs mere om Indeklima

31/8 2018
AffugtningAkustikAkustik lofterAkustik væggeBefugtningBusylightDecentral ventilationIndeklimaIndeklimaløsningerIndeklimarådgivningKlimareguleringKontorventilationKøle/fryserumLuftrenserLydisoleringMikroventilationRadonspærreRadonsugUdsugsvarmepumpeVarmepumpeVentilationVinduesventilationTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder

  • Condair

    Condair

    Hygiejnesikrede befugtningsløsninger til produktion, sundhedssektoren og kontor
  • Ventilationsvinduet

    Ventilationsvinduet

    Fremtidens grønne indeklimaløsning
  • fermacell

    fermacell

    Højkvalitets byggematerialer
  • BG Byggros

    BG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade, der isolerer og fugtregulerer boligen
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima
  • InVentilate

    InVentilate

    Bæredygtig ventilation
  • Troldtekt

    Troldtekt

    God akustik - helt naturligt
  • Sundolitt

    Sundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulv, væg og tag
  • Dansk MiljøAnalyse

    Dansk MiljøAnalyse

    Prøvetagning og Miljøscreening
  • Ecophon

    Ecophon

    Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger