Aktuelle nyheder om byggebranchen - Indeklima

Ny kampagne om indeklimaKlip fra den nye kampagnevideo

Ny kampagne om indeklima

WindowMaster der arbejder med indendørs klimakontrol lancerer nu en kampagne om hvordan indeklima påvirker studerende, medarbejdere og patienter

Del artiklen på

WindowMasters nye kampagne Compliant with the Future , retter blikket mod fremtidens intelligente bygningsdesign, og hvordan denne kan hjælpe med at forbedre de mange indeklimaproblemer, der findes på verdensplan.

Kampagnen har to primære formål; at øge fokus på vigtigheden af et sundt indeklima, og at understrege at indeklimaet i høj grad kan forbedres med intelligente styresystemer, der tager højde for faktorer så som CO2 niveau inde i bygningen, temperaturen inde og ude og udendørs vejrforhold, for dermed at bruge disse data til at kontrollere det indendørs klima på en naturlig og energirigtig måde.

- Når nogen siger 'lad os få noget frisk luft' så bliver det ofte forbundet med de sunde fordele, som den friske luft udenfor afføder. Det gør os friske, og adskillige studier har allerede påvist de mange gevinster ved frisk luft for vores sundhed og kognitive ydeevne. Ikke desto mindre er det et faktum, at vi tilbringer i gennemsnit 90% af vores tid inden døre. Derfor er der et afgørende behov for at skabe indendørsklimaer, der er i stand til at give tilsvarende fordele for bygningens brugere, som dem de opnår ved at indånde den friske luft udenfor. Men også at tydeliggøre, at et utilfredsstillende indeklima kan påvirke vores sundhed og præstationer direkte negativt, udtaler Erik Boyter, CEO hos WindowMaster.

Fokus på tre bygningstyper
Tre specifikke segmenter er blevet udvalgt som særlige fokusområder i denne kampagne, nemlig skoler, hospitaler og kommercielle bygninger (som f.eks. kontorer). De tre fokussegmenter repræsenterer steder, hvor de fleste af os tilbringer størstedelen af vores dag. Det blev derfor anset for vigtigt at demonstrere, hvordan optimale indendørsforhold kan opnås i netop disse områder.

Til kampagnen har WindowMaster udviklet tre online videoer og en social medie kampagne såvel som en teaservideo. De tre videoer viser et hospital, et gymnasium og et kontor, som hver især fokuserer på et intelligent system, der kontrollerer indeklimaet og monitorerer bygningen og dens omgivelser for at kunne skabe de allerbedste betingelser inden døre via automatisk naturlig ventilation og andet udstyr, der har en indflydelse på indeklimaet som f.eks. solafskærmning. Den første af de tre videoer (om skoler) blev frigivet i dag, og bliver efterfulgt af de sidste to videoer om kontorer og hospitaler inden for de kommende uger.

-jhn

Læs mere om Indeklima

15/5 2018