ESCO-rekord i HvidovreHospitalsdirektør Anders Agger og direktør for Siemens, Jukka Pertola, har netop underskrevet aftalen.

ESCO-rekord i Hvidovre

Hvidovre Hospital og Siemens har netop underskrevet en ESCO-aftale, som sikrer hospitalet en energibesparelse på op mod 33 % om året uden, at det koster på hospitalets budget

'Gratis' energirenovering af 245.000 m2 hospital. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det er ikke desto mindre essensen af den endelige aftale, som hospitalsdirektør Anders Agger og direktør i Siemens Jukka Pertola, efter et års arbejde, netop har givet hinanden hånden på.

'Gratis' skal dog forstås som udgiftsneutral: Besparelserne på energiregningen betaler projektet. Den investerede sum i energirenoveringen er på 171 mio. kr., hvilket gør det til Danmarkshistoriens største ESCO-projekt til dato.

- Vi er meget glade og stolte over aftalen, som vi har indgået med Siemens. Den giver os muligheder for at sikre hospitalet grøn omstilling i et omfang, som vi hverken har budget eller kompetencer til selv at kunne. Projektet gør det muligt at nå rigtig langt med vores miljø-ambitioner inden for kort tid, siger hospitalsdirektør Anders Agger om underskrivelsen af aftalen.

Bæredygtig frontløber
Jukka Pertola, direktør i Siemens A/S.ser frem til at komme i gang med aftalen:

- Vi er utroligt glade for at være udvalgt til at gennemføre den ambitiøse energirenovering på Hvidovre Hospital. Et centralt element i et bæredygtigt samfund er at begrænse energiforbruget, og her har ESCO-projekterne vist sig meget effektive. Det gavner klimaet i forhold til CO2-besparelser og opgraderer bygningerne og deres tekniske installationer - og hele investeringen betales hjem via energibesparelsen.

- Jeg håber, at Hvidovre Hospital vil sætte standarden for mange af de øvrige hospitaler og større bygningskomplekser i Region Hovedstaden, siger Jukka Pertola.

Solceller og vindmøller
Specialister fra Siemens har siden starten af 2015, hvor man efter en konkurrence indgik aftalen, gennemgået Hvidovre Hospital fra kælder til kvist for at finde potentielle besparelser på energiforbruget.

Nu har Siemens så - i samarbejde med hospitalet - lavet en liste over de projekter, som man vil realisere for at sikre den grønne omstilling og besparelserne på energiregningen. Det er denne aftale som netop er underskrevet.

Det har vist sig, at potentialet faktisk var bedre end først anslået og muligheden for besparelser derfor større. Listen over forslag indeholder blandt andet en udvidelse af hospitalets, i forvejen meget store, solcelleanlæg, etablering af jord-energilager og vindmøller, optimering af eksisterende installationer og fornyelse af hele styringsdelen. Hvidovre Hospital vil samlet set spare 41 % på varmen og 23 % på elforbruget.

Eksempel til inspiration
Der er et stort potentiale i forhold til energirenovering, fordi hospitaler er store bygninger i drift døgnet rundt, hele året og de benytter sig af meget elektronisk udstyr.

Projektet på Hvidovre Hospital er også noget, som der kigges på med interesse fra politiske interessenter:

- I Greater Copenhagen har vi en unik international styrkeposition som foregangsby og -region inden for grøn omstilling. Denne position skal vi fastholde og udvikle. Blandt andet derfor har vi det ambitiøse mål, at hovedstadsregionen skal være verdens første fossilfri metropolregion i 2050.

- Ved at udbrede projektet på Hvidovre Hospital til regionens øvrige hospitaler bidrager vi til at indfri målet. Vi vil via ESCO-aftaler investere godt 1 mia. kr. de kommende ti år og derved spare massivt på energiregningen og reducere hospitalernes CO2-udledning med 60 %, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

cmn

1/2 2016
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående