Gasfyr skal væk – uanset hvilken gas de fyrer med

Gasfyr skal væk – uanset hvilken gas de fyrer med

Biogas har sin eksistensberettigelse i det danske energisystem, men skal bruges, hvor der ikke er alternativer, og det er IKKE i private boliger. Det mener seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Søren Magnussen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er slået fast i det brede politiske forlig om ’grøn strøm og varme’, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr.

Samtidig understreges det, at en planlagt nedlukning eller konvertering af gasdistributionsnettet vil understøtte en hurtigere udfasning af gas til rumopvarmning.

I et debatindlæg noterer Søren Magnussen fra Dansk Fjernvarme blandt andet, at Evida blev pålagt at lave en kortlægning af områder, hvor der kunne lukkes for gasdistribution til private villaveje.

- I efteråret 2023 kom den længe ventede rapport. I rapporten forventes det, at der vil være 121.000 privatkunder tilbage med gasfyr i 2035. Det betyder, at man i løbet af de næste 11 år kun kommer af med lidt over halvdelen af de tilbageværende 309.000 gasfyr, skriver Søren Magnussen.

Den dyreste løsning
Han slår fast, at HVIS gasdistributionsnettet opretholdes, vil det samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk blive den dyreste løsning, fordi der i 2035 vil være villaveje med tredobbelt energiforsyning - gas, fjernvarme og varmepumper.

En anden politisk ambition er, at der senest i 2030 er 100 procent ’grøn gas’ i Danmark:
- Vi ser dog en risiko for, at det kan anspore en udskydelse af ambitionen om at få gas ud af rumopvarmning. Produktion af 100 procent grøn gas er ikke ensbetydende med, at der skal være gas til opvarmning i 2035, forklarer seniorkonsulenten fra Dansk Fjernvarme.

Alt for dyrebar energikilde
I sommeren 2022 dækkede dansk produceret biogas 25 procent af det danske gasforbrug. I 2023 var det 45 procent af gasforbruget:

- Biogas var økonomisk fordelagtigt at bruge til opvarmning sidste vinter, fordi gaspriserne var meget høje grundet krigen i Ukraine. Men vi mener ikke, at biogas skal bruges til individuel opvarmning fremadrettet. Det er en alt for dyrebar energikilde, til at den skal bruges til opvarmning af individuelle boliger, hvor der er andre billigere alternativer. Biogas har sin eksistensberettigelse i det danske energisystem og skal i stedet bruges steder, hvor der ikke er alternativer, mener Dansk Fjernvarme.

Meget dyr brugerøkonomi
Står det til Dansk Fjernvarme skal det danske gasnet, når det engang kommer til at indeholde 100 procent biogas kun anvendes til produktion i erhvervslivet, som komponent i fremtidens komplekse energisystem, til spids- og reservelast i varmeproduktionen – og hvis, der kommer et overskud af grøn gas, indgå i det europæiske gasnet.

Biogasproduktionen støttes i dag med cirka fire milliarder kroner årligt og er i perioden fra 2020-2030 beregnet til at koste 43 milliarder kroner:

- Hvis statssubsidier fjernes, og de tilbageværende 121.000 gaskunder i 2035 - ifølge Evidas rapport - skal betale de reelle omkostninger for 100 procent grøn gas, vil brugerøkonomien blive meget høj. Samtidig skal de tilbageværende gaskunder også betale for driftsomkostningerne til gasnettet via netafgifter Så fra et forbrugerøkonomisk perspektiv vil man i fremtiden ikke ønske at fortsætte med at være nogle af de få gaskunder tilbage, der skal betale driftsomkostningerne til gasnettet via netafgifter, konkluderer Søren Magnussen.

Dybt problematisk
Han kalder det slut ’dybt problematisk’, hvis biogassen ender med at levetidsforlænge gasfyrene i de danske hjem med 121.000 gasfyr efter 2035:

- Vi vil i stedet anbefale en automatisk farvel og tak-ordning til naturgas. Der er behov for at stramme skruen, så der kan tages de rigtige beslutninger, og vi kan komme af med alle gasfyr. Vi er ikke langt fra målet i Danmark sammenlignet med mange andre europæiske lande, så vi bør gøre os umage nu, frem for at løsne skruen og stadig have gas til rumopvarmning i fremtiden…

16/1 2024
  • Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    politik ›Arbejdstilsynet vil styrke udenlandske medarbejderes viden om regler og rettigheder, når de arbejder i Danmark Det skal gøres nemmere for udenlandske medarbejdere at orientere sig om deres rettigheder og søge indflydelse på deres arbejdsmiljø
  • 1.juli skærpes CO2-krav for nybyggeri ned til 150 kvadratmeter

    1.juli skærpes CO2-krav for nybyggeri ned til 150 kvadratmeter

    politik ›Få boligejere ved, at der kommer CO2-grænseværdier på nybyggede boliger i 2025. Men hvad med håndværkerne? Om godt og vel et halvt år træder det nye Bygningsreglement, BR25 i kraft, og dermed også nye CO2-grænseværdier for nybyggeri
  • 300.000 elbiler i Danmark

    300.000 elbiler i Danmark

    biler-til-byggebranchen ›Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter fortsætter med at stige over hele landet. Der er nu næsten 300.000 elbiler i Danmark
  • Forslag om 900.000 rentable energibesparelser på fem år

    Forslag om 900.000 rentable energibesparelser på fem år

    isolering ›Den store mængde energirenoveringer de seneste år kan nu ses på energimærkerne ved boligsalg
  • Voldsomt fald i forbruget af kul og olie

    Voldsomt fald i forbruget af kul og olie

    lavenergi ›Danmarks samlede energiforbrug i de første ni måneder af 2024 var lidt lavere end i samme periode af 2023. Bag det lille fald i det samlede energiforbrug ligger dog større forskydninger
  • Stigende elpriser gør energieffektivisering aktuel

    Stigende elpriser gør energieffektivisering aktuel

    lavenergi ›Den 29. oktober trådte en ny EU-forordning i kraft, som har til formål at øge strømoverførslen inden for og mellem de nordiske lande. Den vil medføre højere elpriser, og det gør energieffektivisering aktuel
  • Håndværkerfradrag giver mere papirnusseri

    Håndværkerfradrag giver mere papirnusseri

    politik ›Ved blandede opgaver skal håndværkeren inddele både opgaven som arbejdslønnen i adskillige dele
  • Stadig penge tilbage i energipuljer – men det er snart slut

    Stadig penge tilbage i energipuljer – men det er snart slut

    politik ›Hvis man tænker på at få en varmepumpe, isolere eller skifte de gamle vinduer ud med nyere, mere energieffektive varianter, så er det nu, der skal søges om tilskud nfra Varmepumpepuljen eller Energirenoveringspuljen