Grønlandsk hæderspris til DTU-studerendeEn varmepumpe, som står i den grønlandske by Sisimiut. Varmepumpen bliver brugt til demonstration og for at skabe mere viden om teknikken hos de lokale.

Grønlandsk hæderspris til DTU-studerende

DTU-studerende Thomas Ravnshøj Johansen er blevet tildelt Jonathan Prisen 2015 på 50.000 kroner for varmepumpe, der er særligt tilpasset arktiske forhold

Thomas Ravnshøj Johansen afsluttede i januar 2015 sin diplomuddannelse i maskinteknik med specialisering i energiteknik på DTU. I sit bachelorprojekt arbejdede han med at udvikle en varmepumpe tilpasset arktiske forhold. Projektet var så godt, at hans vejleder indstillede projektet til en pris for bedste eksamensprojekt ved konferencen 'International Symposium on Advances in Refrigeration and Heat Pump Technology' i november 2015.

- I mit projekt har jeg undersøgt, hvordan varmepumper med havvand og luft som varmekilder fungerer i en grønlandsk sammenhæng. Jeg tog hensyn til både effektivitet og økonomi under de specielle arktiske forhold og afdækkede samtidig muligheden for at lave varmepumper i stor skala til industri og opvarmning, siger Thomas Ravnshøj Johansen og forklarer, at projektet er specielt interessant set i lyset af Grønlands konvertering af landets primære energiforsyning fra fossile kilder til et mål om at basere 70-75 % på vandkraftværker, der bruger smeltevand fra gletsjere og fjeld.

50.000 kr. til opmuntring
Prisen, som Thomas Ravnshøj Johansen netop har modtaget, hedder Jonathan Prisen 2015. Den uddeles af Jonathan Motzfeldts Fond og har med fondens egne ord til formål at ”tjene modtageren til opmuntring”. I år valgte fonden altså, at Thomas Ravnshøj Johansen skulle opmuntres med en hædersbevisning samt et engangsbeløb på 50.000 kroner for sit gode arbejde.

- I det grønlandske erhvervsliv er der hårdt brug for ingeniører med særlig ekspertise i Arktis. I den sammenhæng er Thomas Ravnshøj Johansen en stærk rollemodel for andre, der overvejer netop det uddannelsesspor. Bestyrelsen håber, at denne opmuntringspris ikke alene skaber opmærksomhed om en engageret grønlandsk studerende med 'ben i næsen', men også opmærksomhed om ambitiøse og spændende uddannelsesprojekter i Grønland, lyder det blandt andet i motivationen fra fonden.

-jhn


9/12 2015
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående