Aktuelle nyheder - Lavenergi

Ny platform skal inspirere danske boligejere til at energirenovereDen relancerede udgave af Energihjem.dk skal gerne sætte større fokus på alle de gode grunde, der kan være til at energiforbedre sit hjem, lyder det fra de to nye parter.

Ny platform skal inspirere danske boligejere til at energirenovere

Et partnerskab mellem 3byggetilbud.dk og Danske Bank skal gøre det lettere for husejeren at gennemskue gevinsterne ved at energirenovere netop deres bolig

Del artiklen på

Energirenovering - Klima

3byggetilbud.dk og Danske Bank løfter nu sløret for et partnerskab, der skal inspirere og motivere de danske husejere til at tænke energioptimering ind, når huset skal renoveres. Helt konkret bliver 3byggetilbud.dks søsterportal Energihjem.dk vendt på hovedet og redesignet, så husejeren ét sted nemt kan finde relevante informationer om energirenoveringspotentialet i netop deres bolig.

- Vi har glædet os til at offentliggøre partnerskabet med Danske Bank. Med mere end 20 år som formidler af bygge- og renoveringsopgaver ved vi, at der er et kæmpe uforløst potentiale for energirenoveringer og klimatilpasning blandt de danske husejere. Vi har længe drømt om at skabe et univers for energirenoveringer, der inspirerer og motiverer boligejeren til at tænke grønnere. En vision, som Danske Bank også tror på og i høj grad ønsker at sætte på agendaen, siger Martin Borgstrøm, der er direktør hos 3byggetilbud.dk, som årligt formidler mere end 50.000 bygge- og renoveringsopgaver.

Husejeren mangler overblik
Kødfri dage. El-biler. Affaldssortering. Klimamarch. Tiltagene for en grønnere hverdag er mange, og selvom interessen for energiforbedringerne blandt boligejerne også er høj, er det relativt få, der griber til handling og får udført energirenoveringen i hjemmet.

- Der er et åbenlyst paradoks i de mange gevinster, der er ved at energioptimere boligen og desværre stadig få husejere, der rent faktisk tænker grønt, når renoveringsprojektet kalder. Det skal relanceringen af Energihjem.dk lave om på, siger Martin Borgstrøm.

Finansiering og formidling
De to parter kalder det ’et godt match’, når Danmarks største bank går sammen med Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsprojekter i en fælles grøn front.

- I Danske Bank ønsker vi at understøtte energiforbedring af de danske boliger. Der er et meget stort potentiale, hvis man vil gøre en forskel på klimaet, samtidig med, at det kan være en god økonomisk investering. For at øge incitamentet yderligere har vi tidligere på året fjernet ekspeditions- og lånesagsgebyrer på realkreditlån og realkreditlignende banklån, der benyttes til energirenovering. Vi er dog meget bevidste om, at der ofte skal mere end attraktive lånevilkår til at få taget hul på et energirenoveringsprojekt, og mange har ikke overblikket over hvor de skal starte. Sammen med 3byggetilbud.dk kan vi via Energihjem.dk sætte større fokus på alle de gode grunde, der kan være til at energiforbedre sit hjem og inspirere til, hvad man kan tage fat på af større eller mindre forbedringer, siger Claus Harder, der er kommerciel direktør i Danske Bank.

Den nye portal, der er målrettet private husejere og potentielle huskøbere (herunder førstegangskøbere), lanceres d. 30. oktober i år.

-los







Læs mere om Lavenergi

26/5 2020