Aktuelle nyheder - Lavenergi

På vej ind i en krisetid? Hos teknikkæmpe er det lige modsatAf den samlede virksomhed har CBRE Intego i dag tre afdelinger med 60 medarbejdere, som på tværs af landet beskæftiger sig med automation og energioptimering.

På vej ind i en krisetid? Hos teknikkæmpe er det lige modsat

Stigende energipriser og krav til bæredygtighedsrapportering er blandt årsagerne til, at CBRE Intego oplever en markant øget efterspørgsel på deres løsninger og ydelser til optimering af industri- og produktionsvirksomheders energiforbrug

Del artiklen på

Mens energipriserne sætter den ene kedelige rekord efter den anden, bliver det markant dyrere at producere for landets industrivirksomheder, der ifølge tal fra Danmarks Statistik er ansvarlig for 13 % af erhvervslivets energiforbrug.

Det kan tydeligt mærkes hos CBRE Intego, som er teknisk servicepartner for mere end 1000 store, mellemstore og mindre produktionsvirksomheder. De seneste måneder har CBRE Intego oplevet stor interesse for virksomhedens energioptimeringsløsninger, hvilket har udmøntet sig i mere end dobbelt så mange forespørgsler på energioptimeringsprojekter end sidste år.

- Vi får i øjeblikket mange henvendelser fra store produktionsvirksomheder, der jagter de store, åbenlyse 'energisyndere' i produktionen, og som gerne vil konvertere fra naturgas til eksempelvis biogas pga. de meget højere priser på gas afledt af konflikten mellem Ukraine og Rusland. Men vi får samtidig også flere henvendelser end tidligere fra virksomheder, som ønsker en komplet gennemgang af hele produktionens energiforbrug, som de efterfølgende vil bruge som grundlag for indsatser og investeringer i at reducere forbruget af energi, fortæller Torben Skov-Dahl, som er salgschef i automationsafdelingen hos CBRE Intego.

Han tilføjer:

- Generelt ser vi hos virksomhederne et stort uudnyttet potentiale for at mindske både energi- og trykluftforbrug, hvilket kan være med til at reducere omkostninger. Derfor forventer vi også tiltagende aktivitet inden for det område blandt andet som følge af energiprisstigningerne.

Bæredygtighedsrapportering skaber behov
Det er ikke udelukkende de stigende energipriser, som får store industrivirksomheder til at henvende sig til CBRE Intego med henblik på at få reduceret deres energiforbrug, men også en øget miljøbevidsthed og bæredygtighedsrapportering har ifølge Torben Skov-Dahl skubbet på udviklingen:

- Det er klart, at energipriserne har skabt et økonomisk incitament for at optimere energiforbruget – og for nogle er det endda en nødvendighed at kigge i den retning for at undgå skyhøje udgifter. Vi ser dog, at mange af virksomhederne også henvender sig på baggrund af skærpede krav til og dokumentation af CO2-aftryk, forklarer han og tilføjer:

- Hvor det før som udgangspunkt var større industri- og produktionsvirksomheder, er det nu også et stigende antal mindre virksomheder, der ønsker en fuld visualisering af, hvordan deres energiforbrug fordeler sig i produktionen. Det kan eksempelvis være underleverandører, som bliver mødt af krav fra kunder om dokumentation eller at reducere CO2-udledningen, og det er en tendens, som vi vurderer vil sprede sig yderligere.

-dc

Læs mere om Lavenergi

23/9 2022