Systematisk innovation skaber energieffektivt byggeri Brugen af en ny performancetest har optimeret byggeprocessen, så f.eks. energikravene i BR20 er opfyldt uden meromkostninger. Foto: Michael Yde Katballe

Systematisk innovation skaber energieffektivt byggeri

Med hjælp fra ny performancetest har Bygningsstyrelsen afleveret en yderst energieffektiv undervisningsbygning til Syddansk Universitet til tiden

Bygningsstyrelsen har for kort tid siden givet en helt ny undervisningsbygning, OU44, videre til brugerne på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i Odense (SDU). Bygningen har et ekstremt lavt energiforbrug og en meget høj komfort.

Kontrakten om byggeriet stillede krav om opfyldelse efter Bygningsreglement 2015. Men i praksis har en omhyggelig planlægning og et ekstra fokus på de tekniske anlæg i byggeprocessen ført til, at anlæggene lever op til det fremtidige bygningsreglement for 2020.

Det har hverken medført øgede udgifter eller forsinkelser. Byggeriet er desuden afleveret til tiden.

Ny performancetest
Årsagen til det ekstraordinært vellykkede byggeri er et godt samarbejde mellem alle parter. Herunder ikke mindst om Bygningsstyrelsens nye performancetest for de tekniske installationer i praksis.

Testen beskriver præcist, hvordan de forskellige anlæg til el, vand, varme og ventilation mv. skal leve op til en konkret og målbar ydeevne. Det måles via en række test og en afsluttende, grundig måling af anlæggenes ydeevne godt tre uger før byggeriets aflevering.

Performancetesten øger ikke i sig selv kravene til de tekniske anlægs performance eller medfører i sig selv andre udgifter end den tid, det tager at afvikle testen. Tværtimod undgås udgifter til komplicerede efterreguleringer af de tekniske anlæg, ligesom brugerne fra start får en lavere og mere forudsigelig energiregning.

Skal bruges til forskning
Interessen omkring OU44 er stor. Prøveprotokollen fra performancetesten er så overbevisende, at den indgår i SDU's forskning i energieffektivitet og det internationale forskningsprojekt 'Coordicy'.

Lederen af forskningsprojektet, professor Bo Nørregaard Jørgensen, centerleder for Center for Energy Informatics på Syddansk Universitet, vurderer, at OU44 er i toppen af den internationale verdensrangliste over energieffektive bygninger. Derfor vil forskere på SDU også arbejde videre med bygningen i deres forskning, efter at bygningen er taget i brug.

Gyrithe Saltorp, direktør i Bygningsstyrelsen, der er bygherre for byggeriet, kalder det imponerende, at bygningen på Syddansk Universitet er leveret med så velfungerende installationer og med et meget lavt energiforbrug.

- Performancetesten har endnu en gang vist sig at være en effektiv og velegnet måde at sørge for, at de tekniske anlæg fungerer som aftalt. At arbejdet med performancetesten så oven i købet også smitter positivt af på de øvrige byggeprocesser, er ekstra flot. Jeg er særlig glad og tilfreds med, at brugerne på Syddansk Universitet fra start af har fået en velfungerende og driftssikker bygning, siger hun.

Performancetesten har bl.a. betydet, at planlægningen af hele byggeprocessen har været gennem en systematisk innovation.

Projektleder i Bygningsstyrelsen, Peer Kvist, siger:

- Samarbejdet mellem de forskellige håndværksfag og entrepriser er blevet nyudviklet. De tekniske anlæg er blevet planlagt betydeligt tidligere og indtænkt mere omhyggeligt. Det har krævet en stor 'lean-bevidsthed' hos alle og en fælles forståelse for at bidrage til at tilpasse processerne til en bedre installation af de tekniske anlæg.

Bygningsstyrelsen har indarbejdet performancetesten i en lang række kontrakter og vil i 2016 arbejde på at omforme erfaringerne med performancetesten til en standardiseret metode. Målet er at gøre det lettere for andre at bruge performancetesten i både store og små byggeprojekter, herunder også renoveringer.

Læs mere og se prøveprotokollen mv. på Bygningsstyrelsens hjemmeside.

-los

6/1 2016
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående