Tekniq: Molboagtigt, hvis solceller skal nedUnderdirektør i Tekniq, Simon O. Rasmussen.

Tekniq: Molboagtigt, hvis solceller skal ned

Det er frås med skattekroner, hvis danske kommuner ender med at skulle pille 27 velfungerende solcelleanlæg til en samlet pris på omkring 25 mio. kr. ned, lyder det fra Tekniq

13 danske kommuner risikerer at skulle nedtage 27 velfungerende solcelleanlæg til en værdi af omkring 25 mio. kr., da anlæggene ifølge Energitilsynet er ulovlige. Hos brancheorganisationen Tekniq ærgrer man sig over, at solceller endnu en gang er centrum for en politisk slingrekurs:

- Det betyder, at der igen er skabt usikkerhed om reglerne for opsætning og drift af solcelleanlæg, siger Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i Tekniq, som repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.

Denne gang skyldes miseren, at de kommunale solcelleanlæg ifølge en ændret teknikalitet i elforsyningsloven er blevet ulovlige. Solcelleanlæg defineres dermed som forsyningsvirksomhed, og kommunerne må ifølge loven ikke drive forsyningsvirksomhed.

Ændringerne i reglerne har betydet, at kommunerne skulle oprette selvstændige selskaber for de anlæg, der allerede var opført. Kommunerne må ifølge loven ikke bruge den strøm, som solcellerne producerer, direkte, men skal købe den - med afgifter - fra det selvstændige selskab.

- Rigtig mange kommuner og anlæg kom i klemme, da den nye tolkning af loven blev præciseret i 2013. Derfor blev der lavet en pulje på 20 MW, som kunne få dispensation. Problemet er, at der ikke var plads til de sidste 27 anlæg i denne pulje, siger Simon O. Rasmussen og uddyber:

- Det virker molboagtigt, hvis man ikke finder en fornuftig løsning på problemet. For hvis ikke man giver de 27 kommunale anlæg dispensation, vil de give underskud, og så kan de lige så godt blive taget ned igen. Det er til trods for, at der er tale om velfungerende anlæg, som er opført korrekt og ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko. Det er lemfældig omgang med skatteydernes penge, hvis anlæggene ender med at blive taget ned, siger Simon O. Rasmussen.

-kj

23/2 2018
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående