Vestforbrænding i milliard-investering i fjernvarmeVestforbrændings direktør, Steen Neuchs Vedel, forventer, at Vestforbrænding også i fremtiden vil komme til at kigge på nye udvidelser af fjernvarmenettet.

Vestforbrænding i milliard-investering i fjernvarme

6,1 mia. kr. betaler Vestforbrænding for en stor udvidelse af grøn fjernvarmeforsyning frem til 2030. Varmeplanen er en del af et bredere samarbejde om at sikre bæredygtig fjernvarme i alle Vestforbrændings 19 ejerkommuner

Vestforbrændings bestyrelse har besluttet at gennemføre en storstilet udvidelse af grøn fjernvarmeforsyning frem til 2030. Det bliver et af de største projekter i Vestforbrændings over 50-årige historie med en investering på 6,1 mia. kr., der skal gøre det muligt at konvertere fra gasfyr til grøn og klimavenlig fjernvarme svarende til godt 39.000 husstandes årsforbrug.

- Det er et storstilet anlægsprojekt, vi igangsætter nu. Et af de største i Vestforbrændings historie. Vi har haft dette i støbeskeen over en periode, men udviklingen med voldsomt stigende energipriser på olie og gas koblet sammen med ønsket om reduktion af CO2-udledning og mere klimavenlig opvarmning stiller krav til, at Vestforbrænding nu opskalerer sin forsyning af grøn fjernvarme, siger Vestforbrændings bestyrelsesformand Ole Bondo Christensen.

Han tilføjer, at varmeplanen er en del af et bredere samarbejde om at sikre bæredygtig fjernvarme i alle Vestforbrændings 19 ejerkommuner.

Kommunnerne bestemmer selv
Udvidelsen betyder det, der svarer til 39.000 husstandes årsforbrug. I dag leveres der fjernvarme, som svarer til godt 70.000 husstande. Det er borgere og virksomheder i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Egedal og Frederikssund kommuner, der bliver tilbudt tilslutning til fjernvarmenettet.

Det er de enkelte kommuner, som beslutter, hvornår og hvor de ønsker at gøre brug af Vestforbrændings fjernvarme, men der foreligger allerede nu kommunalt godkendte planer for udvidelse af fjernvarmen i enkelte kommuner.

- Vi har i den seneste tid fået rigtig mange henvendelser og ønsker fra borgere, som naturligt spørger os, hvornår de kan få fjernvarme. Det svarer vi på nu med denne store varmeplan. Fjernvarme er ikke en 'her og nu løsning', men en langsigtet sikring af forsyningssikkerhed og priser.

- På klimasiden betyder udvidelsen en væsentlig reduktion af CO2 med ikke mindre end 130.000 tons årligt. Ser vi på vores anlæg vil udvidelsen også betyde, at vi får en bedre kapacitetsudnyttelse til glæde for både varme- og affaldskunder, fortæller direktør i Vestforbrænding, Steen Neuchs Vedel, som tilføjer, at selskabets Varmeplan 2030 er en robust helhedsplan og et væsentligt bidrag til udfasning af naturgas.

Tæt samarbejde
Når de enkelte kommuner har truffet beslutning om konvertering, skal opgaver som eksempelvis lægning af rør, etablering af pumper og tilslutning til husstande sendes i udbud, som eksterne leverandører kan byde på. Og der skal ikke mindst skaffes maskiner, materialer og kvalificeret arbejdskraft til at løfte de mange opgaver.

- For at komme i hus med dette store projekt skal vi samarbejde tæt med kommunerne, men vi skal også i dialog med andre selskaber, sektorer og potentielle decentrale produktionsanlæg. Men det er en opgave, som jeg og mine kolleger på Vestforbrænding glæder os til at lykkes med, siger Steen Neuchs Vedel.

Om processen
- Vestforbrændings varmeplan 2030 besluttes
- Din kommune godkender projektet
- Projektering af anlægsprojektet
- Dialog og kommunikation med nye varmekunder
- Placering af stik aftales
- Entreprenør graver op og lægger rør
- Vvs’er tilslutter fjernvarmeanlægget
- Tilfreds fjernvarmekunde

-dc

24/3 2022
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående