ArkivfotoAsfaltindustrien advarer mod massivt bureaukrati
Asfaltindustrien har rettet henvendelse til Folketingets Transportudvalg med budskabet om, at asfaltbranchen vil være CO2-neutral senest i 2045
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Virksomhederne i Asfaltindustrien vil, hvis det bliver muligt, levere mere til den grønne omstilling.
Men i dag bremses den grønne udvikling af ”manglende efterspørgsel, massivt bureaukrati og uklare regler og rammer”.
- Omstilling kræver investeringer. Det fordrer klare politiske rammer, der skaber stabilitet, forudsigelighed og bedre muligheder for investeringer, forklarer Asfaltindustrien i henvendelsen.
Vejen til grøn omstilling
Asfaltindustrien præsenterer over for Folketingets Transportudvalg et klimaudspil – ”Vejen til grøn omstilling i asfaltbranchen” - med ni anbefalinger, der skal skabe rammerne for lavere energiforbrug og CO2-udledning i vejsektoren.
Samtidig anmoder repræsentanter for brancheforeningen om et foretræde, hvor udspillet kan præsenteres for udvalgets medlemmer.
Der peges blandt andet på, at offentlige og private vejmyndigheder kan blive bedre til at efterspørge løsninger og stille udbudskrav, som fremmer den grønne omstilling:
- Staten bør beskære unødigt bureaukrati, som står i vejen for den grønne omstilling, og fastlægge klarere rammer og planer, der fremmer den grønne omstilling, påpeges det blandt andet.
Uhensigtsmæssige krav
Asfaltindustrien mener, at det er uhensigtsmæssigt at stille konkrete krav om eksempelvis brug af bestemte brændstoffer eller elektriske køretøjer.
- Det fratager entreprenørens metodefrihed, fordyrer den grønne omstilling og modarbejder innovative løsninger…
- Der bør vælges en simpel model til at sikre den nødvendige dokumentation, og eventuelt en stikprøvekontrol, da systemet ikke må blive for bureaukratisk og økonomisk tungt, lyder budskabet.
Sideløbende bør myndighederne igangsætte flere test, herunder forsøgsstrækninger, hvor mindre klimabelastende asfalttyper og andre nye teknologier testes af.
Skattesystem er uigennemskueligt
Et stort problem er det bureaukrati, som asfaltværkerne rammes af:
- Når asfaltværker skal opgraderes for at spare energi, ressourcer og emissioner, udløses desværre ofte et væld af administrativt bøvl og benspænd. Det er en markant bremse på investeringer.
- De godkendelsessystemer, samfundet har sat op for at beskytte miljø og klima, får dermed den stik modsatte effekt, skriver Asfaltindustrien.
Desuden peges der på et ”ofte uigennemskueligt skatte- og afgiftssystem” hvor det eksempelvis ikke er lykkedes at udarbejde et simpelt eller klart svar på, hvad en asfaltvirksomhed skal betale i CO2-afgift.
FAKTA:
1. En baseline model for CO2-krav i offentlige udbud
2. En klimapulje samt flere teststrækninger og pilotprojekter
3. Klimaoptimering af materialekrav til asfalten
4. Ny fælles udviklingsplatform
5. Klimakodeks for kommunale asfaltudbud – og åbenhed for nye løsninger
6. Mindre bureaukrati til gavn for miljø og klima a: Mindre ændringer på anlæg bør ikke udløse nye miljøgodkendelser b: Ændringer af eksisterende anlæg i landzone skal ikke udløse ny lokalplan c: Klagenævn skal kun behandle det påklagede
7. Gennemskuelige afgiftssystemer – og fritagelse for CO2-afgift på bæredygtige brændstoffer
8. National råstofplan, national havnestrategi og støtte til grøn omstilling af vejtransport
9. Forlængelse af den statslige Infrastrukturplan 2035
90 procent sten – 10 procent bindemiddel
Asfalt består af cirka 90 procent sten. De sidste 10 procent er især bindemidlet bitumen, som er et olieprodukt, samt forskellige additiver.
Alle dele opvarmes typisk til mellem 140 og 180 grader og blandes sammen til asfalt. Ingen af delene brændes af og udleder derfor ikke CO2 direkte.
Det er gennem fremstillingen, transporten og opvarmningen af materialerne før sammenblandingen at der især udledes der CO2.
Transporten af asfalten fra værkerne er typisk temmelig kort, da asfalten skal udlægges varm.
