Aktuelle nyheder - Tag

Svenske elementer til tagterrasserKoljern terrasseelement løftes på plads i kvarteret Målaren i Eslöv uden for Malmø. (Foto: Foamglas Nordic AB, Björn Ask)

Svenske elementer til tagterrasser

Svensk koncept, der ser dagens lys under Building Green, gør det lettere for bygherrer at tilbyde attraktive taglejligheder ved at bygge med isolerende tagterrasseelementer og dermed spare byggehøjde

Del artiklen på

Efterspørgslen efter tilbagetrukne taglejligheder med store tagterrasser stiger konstant på det danske boligmarked. Både i storbyer og i provinsen er taglejligheder med tagterrasser i dag et stærkt salgsargument.

Ejendomme med tagterrasser bliver mere attraktive, og mange bygherrer er bevidste om mulighederne for at give et boligområde højere status ved at tilbyde taglejligheder.

Et problem for mange arkitekter og bygherrer er dog, at man med traditionelle byggemetoder får svært ved at tegne tagterrasselejlighederne ind inden for de givne byggehøjder. Desuden volder niveauforskellen et væsentligt problem. Foamglas Nordic har løsningen på problemet med det svenskudviklede tagterrasseelement Koljern, som præsenteres på virksomhedens stand på Building Green i Forum den 2.-3. november.

Tilgodeser tilgængelighed
Årsagen til de problemer, som bygherrer står overfor med traditionelle byggemetoder, er, at der kræves en konstruktion på mindst 35-40 cm oven på tagterrassens bjælkelag for at overholde de aktuelle energikrav.

Med tagterrasseelementet Koljern er der ikke behov for en sådan konstruktion. Koljerns tagterrasseelement er et isolerende og selvbærende byggeelement, der muliggør terrassekonstruktioner med op til 9 meters fri spændvidde ved normal personlast.

At elementerne er tynde indebærer en højdebesparelse på ca. 50 % i forhold til traditionelle tagterrassekonstruktioner. Fordelene er betydelige, og bl.a.mindsker teknikken det omdiskuterede problem med dårlig tilgængelighed mellem tagterrasserne og taglejlighederne på grund af niveauforskellen. Løser niveauforskelsproblemet, gør byggeprocessen hurtigere og øger lejlighedsværdien.

Patenteret elementteknik
Koljern er en svenskudviklet og patenteret byggeelementteknik, som har været ejet af Foamglas Nordic AB siden 2014 via moderselskabet Pittsburgh Corning Europé SA/NV i Belgien.

Björn Ask, der er forretningsudviklingschef hos Foamglas Nordic, er overbevist om, at større viden om Koljerns fordele vil føre til en kraftigt øget efterspørgsel i fremtiden. 

- Teknikken har store fordele i forhold til traditionelle byggemetoder. Et alternativ har tidligere været, at man har klodset lejlighedsgulvene op for at udjævne niveauforskellen til tagterrasserne. Ulempen er så, at det mindsker loftshøjden, og det er noget, lejlighedsspekulanter med interesse for taglejligheder kræver, og endvidere er parate til at betale for. Med Koljern slipper man for hele problematikken med niveauforskelle, og gevinsterne i byggehøjden kan blive så store, at der skabes mulighed for at få flere etager ind inden for en vis byggehøjde. Desuden går byggeriet hurtigere med vores præfabrikerede teknik. Man slipper for at støbe og at vente på at betonen tørrer, forklarer Björn Ask.

50 års materialegaranti
De komplette og præfabrikerede Koljern-elementer består af 90 % Foamglas celleglasisolering. Foamglas Nordic præsenterede i 2015 en 50-årig materialegaranti for isoleringsmaterialet, som sammenføjes med U-jernsbjælker og metalvinkler til det selvbærende byggeelement Koljern. Elementerne beklædes med nogle centimeter Foamglas-isolering for at pladen ikke skal blive eksponeret og danne kuldebroer.

Selvom Koljern-teknikken måske først og fremmest fik opmærksomhed for de fordele, den giver ved projektering og konstruktion af tilbagetrukne taglejligheder, har teknikken et betydeligt bredere anvendelsesområde.

Elementerne kan også benyttes som højde- og vægtbesparende tag med lange spændvidder, skillevægge, kældervægge, betonfri gulvplader og endda hele huse. I Nordsverige har man for eksempel bygget en energivenlig villa med Koljern. Også NCC og Veidekke har valgt Koljern-teknikken i nogle af deres boligprojekter.

Bruges af NCC og Veidekke
Et andet eksempel på et boligprojekt, som har valgt Koljern ved bygningen af taglejligheder med tagterrasser, er virksomheden BA Fastighets AB i Eslöv uden for Malmø. I kvarteret Målaren er der to nye huse med i alt 90 udlejningslejligheder.

Det samlede areal for tagterrasserne er kun 170 m2, men konsekvenserne rent omkostnings- og konstruktionsmæssigt var blevet store, hvis man havde valgt traditionelle bygningsmetoder.

- Hvis vi havde valgt traditionelle metoder, havde vi været nødt til at bygge op til 1100 m2 lejlighedsareal for at udjævne niveauforskellen mellem terrasserne og lejlighedsgulvene. Desuden ville det have krævet en forhøjelse af trappehuset. Omkostningerne var så blevet uforholdsmæssig høje, og i mindre byer er det vigtigt at bygge omkostningseffektivt for at lejeniveauerne ikke skal blive for høje, siger Anders Lim Nilsson hos virksomheden StatistikDesign, som har haft ansvaret for projektering af skelettet til de nye huse i Eslöv med montagetegninger og udarbejdelse af grundlaget til elementtegningerne.

-cmn

Læs mere om Tag

2/11 2016
Ståltag Tag Tagpap/Tagfolie Tagrender Tagsten UndertagFaldsikringGlashegnGlasrækværkGlastagGrønne TageHåndtering af tagpapInddækningInsektnetIsoleringsholderMontagekonsolOverdækningRegnvandsfaskineRustfrie skruerSkimmelsvampSkruerSne & fuglestopSnefangsrørStål skruerStålåseTag stilladserTag tilbehørTagberegnerTagmalingTagrende BeregnerTagrendenetTagrenoveringTagrensningTagstigeTermotagTrapeztagTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • Plastmo

    Plastmo

    Vejledning i valg af tag
  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem
  • BMI Danmark

    BMI Danmark

    (Icopal & Monier) - Se vores brohurer om tagløsninger
  • RIAS

    RIAS

    Termotag - Kvalitet til enhver smag
  • Phønix Tag Materialer

    Phønix Tag Materialer

    Undertage - til alle tage
  • BG Byggros

    BG Byggros

    Guide og inspiration til valg af grønne tage og taghaver
  • Plastmo

    Plastmo

    Din vejledning til tagrender - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.
  • EXPO-NET

    EXPO-NET

    Med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne
  • Monier

    Monier

    Komplette tagløsninger
  • Phønix Tag Materialer

    Phønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration
  • Panelbyg

    Panelbyg

    Recticel isolering  til hele byggeriet  –  Lampda værdi ned til  0,021 W/mK
  • Sundolitt

    Sundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulv, væg og tag