Projekter for mere livskvalitet i yderområderneVed Mariager Fjord ønsker Stinesminde Borgerforening at forbedre StinesmindeHavn ved at iscenesætte den som ramme om reakreative aktiviteter.

Projekter for mere livskvalitet i yderområderne

Stedet Tæller, Realdanias nye kampagne for yderområderne, har fra start mødt stort initiativ og interesse, og nu er 26 projektidéer udvalgt til videreførelse

Danskerne er på vej væk fra yderområderne. Job og uddannelsesmuligheder forsvinder, og særligt de unge rejser med. Lige nu befinder yderområderne sig midt i en historisk omstilling. En omstilling, som kræver nytænkning, men også rummer nye muligheder. Selvom befolkningen i stigende grad rykker sammen om de store byer, betyder det nemlig ikke, at yderområderne ikke har noget at byde på. Tværtimod.
Da Stedet Tæller, Realdanias kampagne for yderområderne i sommer efterlyste gode idéer til projekter, der kan bidrage til at skabe mere livskvalitet i Danmarks yderområder, valgte 88 ildsjæle, kommuner og turismeerhverv at byde ind. Og bunken af ansøgninger bekræfter, at initiativlyst og lokale samarbejder hører blandt yderområdernes allerstørste potentialer.

Med støtte fra et fagligt rådgivningspanel har Realdania nu udvalgt 26 projektidéer, som hver modtager mellem 50.000 kr. og 125.000 kr. – alt efter projektets størrelse og kompleksitet – til videreudvikling. Og efterfølgende vil op mod halvdelen af de 26 projektidéer i løbet af efteråret 2014 få tildelt midler til realisering.

- I Realdania tror vi på, at særlige steder og herlighedsværdier kan udnyttes til at hæve livskvaliteten for de lokale beboere og den rekreative værdi for os alle. At det kan lykkes, har ildsjæle og kommuner allerede bevist mange steder – og forhåbentlig er der nu flere gode eksempler på vej. Det har været opløftende at læse de mange idérige og engagerede projektforslag, siger programchef Karen Skou, Realdania.

Unikke steder – lokal opbakning
Nye oplevelsesmuligheder i Hirtshals’ rå industrihavn. Bedre adgang til naturen ved det lille, bornholmske fiskerleje, Listed.  Omdannelse af vandtårnet i nordjyske Tårs og meditative vandreruter på Møn.
De udvalgte projektforslag spænder vidt, men hver især er de eksempel på, hvordan man kan aktivere et særligt sted.

- De udvalgte projektforslag har det til fælles, at de aktiverer unikke steder til gavn og glæde for både beboere og besøgende. Projekterne er kendetegnet ved stærke lokale samarbejder på tværs af ildsjæle, kommuner og erhvervsliv, ligesom projekterne forholder sig til lokale strategier og visioner. Dermed er forudsætningerne til stede for, at projekterne kan fungere som drivkraft for udviklingen og skabe positiv forandring – også på den lange bane, understreger Karen Skou.

Se alle kampagnens projekter på stedet-tæller.dk

- kj

23/1 2014
  • VPI advarer mod at fjerne Varmepumpepulje

    VPI advarer mod at fjerne Varmepumpepulje

    el-lys ›Salget af luft-vand- og jordvarmepumper er steget med 34 procent i tredje kvartal. Alligevel fortsætter Varmepumpeindustrien deres kraftige påvirkning af politikerne for at fortsætte de målrettede tilskud
  • Renover mere - riv mindre ned

    Renover mere - riv mindre ned

    nedrivning-og-miljoesanering ›En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst
  • 3F blæser til kamp mod støv på byggepladsen

    3F blæser til kamp mod støv på byggepladsen

    nedrivning-og-miljoesanering ›3F Byggegruppen lancerer nu en kampagne, der skal informere medlemmer om alvoren ved farligt støv
  • Restaurering på Frederiksberg Slot forsinket et år

    Restaurering på Frederiksberg Slot forsinket et år

    politik ›Det er besluttet, at Hærens Officersskole skal blive på Frederiksberg Slot, og det er baggrunden for, at bygningerne skulle restaureres
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

    Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

    tilbygning ›Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri
  • Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    politik ›Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
  • Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    tilbygning ›Alle nyopførte bygninger, der er ansøgt om byggetilladelse til efter nytår 2016, skal være udstyret med højhastighedsforberedt, bygningsintern, fysisk infrastruktur. Flerfamiliehuse har desuden skullet udstyres med adgangspunkt