2019 blev et godt år for projektbyggerietUdviklingen for boliger, huse og lejligheder 2015-2019. Kilde: Byggefakta.

2019 blev et godt år for projektbyggeriet

I 2019 blev der igangsat byggeprojekter for 100 milliarder kr., og året bar præg af fortsat vækst for boligbyggeriet, færre anlægsprojekter og største igangsættelser af hospitalsprojekter nogensinde

Samfund - Økonomi

2019 blev endnu et godt år for det professionelle projektbyggeri. Der blev igangsat byggeprojekter med en samlet anlægsværdi på 100 milliarder kr. i 2019, hvilket kun er 700 mio. kr. mindre end det rekordhøje niveau i 2018. Det viser den nyeste opgørelse fra Byggefakta.

- 2019 har overordnet set været et godt år i byggebranchen, når vi ser på volumen af igangsatte projekter. Og året endte faktisk mere positivt end prognosen spåede ved årets start. Dette skyldes især, at Regionernes store hospitalsprojekter blev igangsat uden yderligere forsinkelser, fortæller adm. direktør Thomas Bejer-Andersen fra Byggefakta.

Ifølge cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri dokumenterer Byggefaktas overblik 2015-2019, at der de seneste fem år har været et solidt opsving indenfor bygge og anlæg:

- Byggefaktas tal viser samtidig - ligesom Dansk Byggeris prognoser - at opsvinget meget vel kan have toppet i løbet af 2019, hvorefter der sker en udfladning af aktiviteten, men på højt niveau. I hvert fald har der været stort set status quo i projektsummen på professionelle bygge- og anlægsprojekter på ca. 100 mia. kr. i 2019 ift. i 2018, siger han.

Enighed om historisk godt år
2019 var i høj grad præget af hospitalsbyggerierne, hvor både Region Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark igangsatte milliardprojekter, som har påvirket prognosen positivt. Dermed markerer 2019 sig også som det største hospitalsår i byggebranchen, siden opførelsen af de nye supersygehuse gik i gang i 2015.

De seneste fem år har boligbyggeriet været en konstant motor for væksten i bygge- og anlægsbranchen og nåede endnu et rekordniveau i 2019. Hovedgruppen ’Butik, kontor, lager, industri & transport’ trækker i samme retning dog ikke med helt samme kraft.

- I perioden fra 2015-2019 er boligbyggeriet næsten fordoblet fra 21,3 mia. kr. i 2015 til 40,6 mia. kr. i 2019. Med igangsatte erhvervsprojekter for 16,4 mia. kr. i 2019 ser vi en mindre fremgang ift. 2018. Ift. 2015 er hovedgruppen dog vokset med hele 62 %, hvilket svarer til 6,3 mia. kr., fortæller direktøren fra Byggefakta, før Bo Sandberg tilføjer:

- Selv om vi benytter os af lidt forskellige metoder, er vi i Dansk Byggeri enig med Byggefakta i, at 2019 blev et historisk godt år i byggeriet. Vi er også enige i, at det indenfor nybyggeriet er boligbyggeri og hospitalsbyggerier, der ryger ned i den positive vægtskål, mens manglen på nye anlægsprojekter indenfor vej og bane ryger i den negative.

Desuden konkluderes det, at igangsættelsen af anlægsprojekter frem til 2018 har ligget nogenlunde stabilt, men i 2018 resulterede sammenfaldet af flere mega-projekter som Metro-afgreningen til Sydhavnen og Storstrømsbroen i et historisk højt niveau. Ligeledes blev flere havne- og jernbaneprojekter igangsat. Det ser ud til at have efterladt et tomrum for nye anlægsprojekter i 2019 samtidig med, at det både i 2018 og 2019 har været begrænset med større investeringer på vejområdet.

Fremgang i Region Syddanmark
Byggeriet i Region Hovedstaden har holdt niveauet i 2019 med igangsatte projekter for knap 43 mia. kr. Byggeriet i regionen udgjorde således 43 % af projektmarkedet i 2019. Den helt store fremgang i 2019 ses i Region Syddanmark, hvor flere offentligt finansierede projekter blev i igangsat. Med igangsatte projekter for mere end 20 mia. kr. udgjorde byggeriet i Region Syddanmark 21 % af det samlede projektbyggeri i 2019.

- Dansk Byggeri venter også nogenlunde status quo på højt niveau i byggeaktiviteten i år. Her vil det især være renoveringsmarkedet, der holder gang i hjulene, mens anlægsområdet også i år vil være præget af et vist tomrum, mens vi venter på bl.a. en langsigtet investeringsplan for infrastruktur, siger Bo Sandberg.

-kj

5/2 2020
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion