500 nye ladestandere på vej til elbilerClever press photo

500 nye ladestandere på vej til elbiler

E-mobilitetsudbyderen Clever investerer med 100 millioner kroner massivt i udbygningen i infrastrukturen til elbilerne med 500 nye ladestandere i de store byer og langs motorveje

Samfund - Transport

Det bliver snart markant lettere at lade bilen, såvel i København som i flere andre byer i Danmark. Ejerne bag Clever, andelsselskaberne SEAS-NVE og NRGi tilfører 100 millioner kroner til Clever, der med investeringen i 2020 blandt andet kan gennemføre en massiv udbygning af det offentlige ladenetværk i København, inklusive Frederiksberg. Her kommer der i alt cirka 400 nye ladepunkter.

I Aarhus, Odense og Aalborg forbedres lademulighederne også markant. I Aarhus opstiller Clever cirka 50 nye ladepunkter og i både Odense og Aalborg bliver der tale om cirka 25 nye ladepunkter. Investeringerne vil også gå til ladebokse til de mange danskere, der kan få opladning i egen indkørsel og til mere lynopladning langs motorvejene, når danskerne er på farten.

Bæredygtig transportsektor afgørende
Alt i alt vil investeringen i 2020 være en del af en række investeringer, der skal sikre, at Danmarks infrastruktur er klar til fremtidens bæredygtige e-mobilitet. Og Clever kan nu fordoble antallet af sine nuværende ladepunkter i Danmarks største byer, hvor behovet er stærkt voksende.

- Det er nu. Vi skal gribe muligheden for at skabe en bæredygtig fremtid til de næste generationer. Vi skal sætte farten op og derfor investerer vi massivt i infrastrukturen til alle danskere. Vores partnere, bilmærkerne, lancerer den ene fantastiske elbil efter den anden, og det vil fortsætte. Så det skal være nemt at vælge elbilen til – også for alle danskere, der bor i de større byer uden adgang til opladning i egen indkørsel, fortælle Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller

Elbiler er for alle – også borgere i storbyer
København og Frederiksberg er nogle af de tættest befolkede byer i Danmark. Her er store dele af boligmassen etageejendomme og kun 15% af indbyggerne kan parkere på egen grund med mulighed for at installere hjemmeopladning.

Desuden har over halvdelen af kommunernes indbyggere i mange tilfælde ikke mulighed for at oplade bilen hjemme i egen indkørsel eller på en fælles parkeringsplads. Med 400 nye ladepunkter kan borgere i København og Frederiksberg se frem til bedre mulighed for opladning.

Voldsom vækst i sigte
Interessen for elbiler er i voldsom vækst. Det viser sig blandt andet ved, at der i 2019 blev solgt fire gange så mange elbiler som i 2018. Virksomheder og kommuner investerer som aldrig før i e-mobilitet, og bilimportører lover helt op til 35 nye elbilmodeller og plug-in hybridbiler på det danske marked i 2020.

-jhn

Fakta:
Clever er ejet af de danske andelsejede energi- og fibernetkoncerner SEAS-NVE (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).

SEAS-NVE, NRGi og Clever investerer i 2020 et trecifret millionbeløb i cirka 500 nye offentligt tilgængelige ladepunkter i de største byer og lynladestationer i Danmark:
cirka 400 nye ladepunkter i København og på Frederiksberg
cirka 50 nye ladepunkter i Aarhus
cirka 25 nye ladepunkter i Odense
cirka 25 nye ladepunkter i Aalborg
Investeringerne vil også gå til opladning hjemme hos de mange danskere, der parkerer i egen indkørsel og til mere lynopladning langs de danske motorveje.
Så mange offentlige ladepunkter fra Clever er der til elbiler:
I København 164 ladepunkter.
På Frederiksberg 29 ladepunkter
I Aarhus 45 ladepunkter
I Odense 21
I Aalborg 12

12/2 2020
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
  • Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år