Andelsboliger glæder sig over boligaftale

Andelsboliger glæder sig over boligaftale

- Den politiske aftale betyder bedre betingelser for andelsboligområdet, lyder det fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), der repræsenterer mere end 100.000 andelshavere

Samfund - Bolig

Regeringen indgik torsdag aftale som skal imødegå kortsigtede investeringer i private udlejnings-ejendomme sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Herudover indeholder aftalen en række forslag og initiativer på andelsboligområdet. ABF, der har mere en 5.000 medlemsforeninger med til sammen over 100.000 andelshavere hilser disse initiativer velkommen, fordi de indeholder elementer, der har fokus på, at eksisterende andelshavere ikke bliver insolvente, som konsekvens af lejereguleringen.

-Jeg er glad for den opbakning aftaleparterne har givet til andelsboligsektoren. Markedet udvikler sig hele tiden, og jeg er derfor meget tilfreds med, at man fra politisk side er klar til at se på aftalen, hvis markedet agerer anderledes, end der er forudsat ved aftalens indgåelse, siger landsformand i ABF, Hans Erik Lund.

Kan sætte skub i nye foreninger
ABF glæder sig over, at der med aftalen er taget vigtige skridt til at understøtte en positiv udvikling af andelsboligsektoren.

-Man tager toppen af priserne på udlejningsejendomme og styrker samtidigt tilbudspligten og forbedrer lejernes muligheder for at optage lån til indskud. Det vil uden tvivl betyde, at der igen kommer gang i stiftelser af andelsboligforeninger, efter to år uden nystiftede andelsboligforeninger efter tilbudsreglerne, siger direktør i ABF, Jan Hansen.

Endelig kan ABF med stor tilfredshed konstatere, at boligminister Kaare Dybvad vil nedsætte et udvalg, der skal se på muligheder for at skabe bedre finansieringsvilkår ved køb af private andelsboliger.

-Forbedrede lånevilkår til andelsboliger vil alt andet lige skabe bedre betingelser for at fremme andelsboliger. I ABF ser vi det som en politisk tilkendegivelse om, at andelsboliger spiller en afgørende rolle for at sikre en blandet by og en bæredygtig udvikling af boligmarkedet, siger Hans Erik Lund.

-jhn

3/2 2020
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion