Badehotellet vækkes til live i Holbæk Da serien Badehotellet toppede, så over 1,5 millioner danskere med fra sofaen. Nu får danskerne mulighed for at opleve hotellet i virkeligheden.

Badehotellet vækkes til live i Holbæk

Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne

Hvordan bygger man et badehotel, som hele Danmark kender indgående, selv om det aldrig har eksisteret i virkeligheden? Det ved de på Oplevelsescenter Nyvang ved Holbæk, hvor Andersens Badehotel fra tv-serien Badehotellet netop er opført og åbnet for publikum.  

Serien, der kørte over ti sæsoner på TV 2, er optaget i filmstudier, så Badehotellet på Nyvang er for første gang opført helt fra bunden med samme visuelle identitet og planløsning, som man kender fra serien – og med de originale kulisser, dekorationer og rekvisitter. 

- Det har været en sjov og udfordrende opgave at skulle bygge noget, som rigtig mange har et klart billede af, selv om det indtil nu blot har været en illusion i en tv-serie. Hotellet er en helt ny bygning, som skal ligne en over 100 år gammel ejendom.

- Samtidig skal den leve op til moderne krav til brandsikring, flugtveje og tilgængelighed. Vi har opført hotellet i en totalentreprise i tæt og godt samarbejde med både arkitekter, bygherre og leverandører herunder Outline Vinduer, som har leveret døre og vinduer til Badehotellet, siger Emil Bergstrøm Hansen, tømrermester og direktør i EBH Byg. 

Outline Vinduer producerer sine døre og vinduer i Farsø i Nordjylland, og de udendørs optagelser til tv-serien er ligeledes filmet i det nordjyske, blandt andet i klitlandskabet ved Slettestrand. 

Der er derfor også glæde at spore hos vinduesproducenten, som har leveret i alt 76 elementer i form af blandt andet trævinduer og terrassedøre med små sprosser, der er tro mod stilen i både tv-serien og i byggemåden i perioden 1928-1946, som seriens handling strækker sig over. 

- Vi er meget stolte over at kunne bidrage til et projekt, der bringer en del af dansk historie til live. 

- At vores vinduer og døre produceres i Danmark – og sågar i Nordjylland, hvor serien foregår – passer naturligt ind i fortællingen om Badehotellet og understøtter de danske håndværkstraditioner og den kulturarv, som projektet repræsenterer, siger Janni Christensen, kundecenterchef hos Outline Vinduer. 

Badehotellet på Oplevelsescenter Nyvang breder sig over 900 m2 fordelt på tre etager, hvor man blandt andet kan besøge den indbydende spisesal, den hyggelige dagligstue og værelsesgangen på førstesalen. 

Badehotellet har netop slået dørene op for publikum, og hos oplevelsescentret glæder man sig ligeledes over realiseringen af det folkekære feriested, der er det største projekt i Nyvangs historie. 

- Badehotellet er ikke et museum om tv-serien. Det er en levende bygning, der skal bidrage til danskernes forståelse af feriekultur og hverdagsliv i midten af det 20. århundrede. Vi har fået mulighed for at give kulisserne og dekorationerne fra Risbystudierne, hvor tv-serien er optaget, et rigtigt og blivende hjem, og det hjem er Nyvang.

- For os giver det al mulig mening at lade de fysiske rammer fra serien understøtte det, vi i forvejen formidler om livet i Danmark fra omkring 1930 til 1959. Vi håber, at alle, der har fulgt serien, kan se det smukke samspil, siger Mie Ellekilde, formidlingschef og historiker ved Oplevelsescenter Nyvang. 


-dc 


 

24/8 2026
  • Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

    Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

    doere-vinduer ›Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år
  • Køkken, sauna og seks sovepladser… på 35 kvadratmeter?

    Køkken, sauna og seks sovepladser… på 35 kvadratmeter?

    doere-vinduer ›Komplekse geometrier, færre kvadratmeter og bevidste materialevalg stiller krav til mere end vinduets udtryk. I EcoNeo har Saga Space Architects udfordret det traditionelle sommerhus med en digital tilgang til arkitekturen
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere