Bæredygtige energiløsninger hører ikke kun hjemme i dyre ejerprojekterNicolas Kastbjerg, administrerende direktør i Energy Machines, (tv.) og Carsten Krabbe, administrerende direktør i Vibo.

Bæredygtige energiløsninger hører ikke kun hjemme i dyre ejerprojekter

Boligforeningen Vibo og leverandøren Energy Machines har indgået et strategisk partnerskab, der skal bringe grøn omstilling fra prestigeprojekterne ind i den almene sektor, hvor den kan skabe konkret værdi for både beboere, klima og økonomi

Ambitionen er at udvikle og dokumentere energiløsninger, der i praksis kan reducere klimaaftrykket, styrke forsyningssikkerheden og skabe mere robuste og økonomisk bæredygtige almene boliger, og som potentielt kan udbredes til flere almene boligområder.

- Som almen boligforening har vi et ansvar for at tænke længere end den næste renovering eller den næste energiregning. Vi skal som forening udvikle vores boliger, så de også er attraktive, robuste og betalbare om 20 og 30 år. 

- Derfor er vi begejstrede over partnerskabet med Energy Machines, der bringer ny viden, stærke kompetencer og nye perspektiver ind i udviklingen af fremtidens almene boliger, siger Birgitte Langballe, formand for Vibo.

Det handler ikke alene om at reducere CO2-udledningen. Det handler også om tryghed, stabile driftsomkostninger, høj forsyningssikkerhed, et godt indeklima og attraktive hjem. 

Partnerskabet skal også vise, at fremtidens energiløsninger ikke kun hører hjemme i prestigeprojekter, men også kan skabe værdi i almene boliger.

- Den almene sektor er et af de steder, hvor den grønne energiomstilling virkelig kan få skala og betydning. Her skal løsningerne fungere i virkeligheden, med almindelige boliger, en blandet beboersammensætning og en økonomi, der skal hænge sammen over mange år. 

- For Energy Machines er partnerskabet med Vibo vigtigt, fordi det kan vise, at bæredygtige energiløsninger ikke kun hører hjemme i dyre ejerprojekter, men også kan skabe konkret værdi i almene boligområder. Her omsættes avancerede energiløsninger til noget praktisk, anvendeligt og relevant for mange mennesker. 

- Ambitionen er at vise, hvordan geotermi, varmepumper, energilagring og intelligent styring kan blive en del af den almindelige bygningsmasse og dermed bidrage til en bredere og mere inkluderende grøn omstilling, siger Nicolas Kastbjerg, administrerende direktør i Energy Machines.

Første skridt i partnerskabet er to forstudier – et i en eksisterende boligafdeling og et i et kommende nybyggeri. De skal danne grundlag for et muligt referenceprojekt, der kan vise, hvordan almene boliger kan blive grønnere, mere robuste og økonomisk bæredygtige.

- Vi ser partnerskabet som et fælles ansvar for at finde løsninger, der virker i virkeligheden. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal den kunne mærkes af beboerne, hænge sammen økonomisk og styrke vores boligområders robusthed og forsyningssikkerhed, siger Carsten Krabbe, administrerende direktør i Vibo.

-dc

20/8 2026
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)
  • Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    lavenergi ›Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg
  • Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    debat ›En ny varmerapport fra KL viser, at udrulningen af fjernvarme er ved at gå i stå, hvilket øger behovet for at få installeret endnu flere varmepumper for at komme i mål med de politiske ambitioner, mener formand for Varmepumpeindustrien, Niels Peter Skov
  • Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    lavenergi ›Et nyt studie af DTU i samarbejde med Brunata viser forskelle i returtemperaturen på op til 10 grader. Det betyder en mulig økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne