En uortodoks størrelse Kia er på vej med en helt ny type varebil. Nyheden kan være arbejdsbil om dagen, mens den om aftenen skifter karrosseri til personbil.

En uortodoks størrelse

Den går godt både til erhverv og private, men der er stadig mange spørgsmålstegn ved Kias PBV, som i skrivende stund endnu er i et tidligt stadie

Af Jørli Petersen

Kia vender tilbage til tidlige tiders dyder med nye varebiler. Meget anderledes varebiler endda, og vi var lige ved at sige - fuldt elektriske selvfølgelig.

De nye varebiler er udviklet på en helt ny platform, og bilerne er mere end fire hjul, noget motor og et varerum.

Kia kalder systemet for PBV, og går man helt til stålet, er der tale om en ny type bil, som både kan være personbil og varebil.

En Kia fra den kommende PBV-række kan være varebil fra otte til fire, og personbil resten af tiden, når familien skal i byen eller på ferie.

Hvis der var tale om en lastbil, ville det være nærliggende at kalde systemet for et skiftelad, som er en type lastbil, der kan skifte formål og funktion et utal af gange i løbet af en arbejdsdag.

Med Kias nye PBV har man udviklet en kabine svarende til en type minibus bag de to forsæder, samtidig med at man har en tilsvarende størrelse kasse, som ikke er andet og mere end en tom varekasse, svarende til varerummet i en klassisk varebil.

Til bilen med de to funktioner har man udviklet en form for lille trailer eller stativ med hjul, der skubbes hen til bilens bagende, hvorefter man frigør den bagerste del af bilen, og kører den væk.

Efterfølgende finder man den ønskede funktionsdel til bilen, triller den på plads i det tilpassede system, trykker på en knap, hvorefter nogle indgreb, en lille motor og en gang tandhjul sørger for den ønskede sammenføjning af det løse karrosseri og bilens hovedramme.

Fidusen er så lidt anderledes end på en klassisk dansk varebil.

Der er ikke nødvendigvis et skillerum i bilen, og på den måde kører bilen direkte ind i problemer med de krav, der er til varebiler i Danmark.

Problemet kan måske løses med en type løst gitter, der efterfølgende monteres manuelt bag førersædet, der er det samme, uanset om bilen kører som person- eller varebil.

Men når det nu er en elektrisk varebil, kan det være, at lovgiverne er mere nådigt stemt for lidt anderledes regler.

De anderledes biler er blevet præsenteret på den store elektronikmesse i Las Vegas, og Kia understreger, at man arbejder med det nye system i tre faser, også selv om man indtil videre kalder det for et koncept, hvor man ikke er forpligtet til at sætte det hele i produktion.

På den anden side kan det lyde oplagt, at Kia forenkler det hele og kommer med et par fuldt elektriske varebiler, samtidig med at man arbejder med den nye type varebil, som kan gøres førerløs, ligesom den kan læsses per automatik på afsenderadressen.

Vi ved dog ikke, hvordan man får varer eller gods af bilen i den anden ende. Det kan vel ikke forventes, at fru Jensen selv løber ned fra tredje sal, for at hente de nye sko, der har været undervejs med pakkepost et ukendt antal dage.

De første fingerpeg fra Kia siger, at de første modeller ventes klar i slutningen af 2025.

2/4 2024
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til