Entreprenører i København snød med lønnenFoto. Københavns Kommune

Entreprenører i København snød med lønnen

133 medarbejdere hos leverandører til Københavns Kommune har ikke fået den løn, de havde krav på. Nu har kommunen sikret en efterbetaling på 3,8 millioner kroner

Af Dan Bjerring

Ifølge Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping har 133 medarbejdere i gennemsnit modtaget 29.000 kroner i efterbetaling fra deres arbejdsgiver.

Det skyldes kommunes Indsatsteam mod social dumping, som gennem deres kontrolarbejde har afdækket, at medarbejderne er blevet snydt for løn for et samlet beløb på 3,8 millioner kroner sidste år.

Der blev konstateret underbetaling i to ud af tre kontroller af lønsedler og andre papirer, hvor kommunen har haft mistanke om social dumping.

Dybt bekymrende

En stor andel af underbetalingen er foregået i bygge- og anlægsbranchen, men social dumping kender ikke kommunegrænser.

Derfor er det vigtigt at stå sammen på tværs af kommuner for ordentlige løn- og arbejdsvilkår og fair konkurrence mellem leverandører.

På den baggrund har otte nye samarbejdspartnere i 2025 tilsluttet sig Københavns Kommunes Hovedstadssamarbejde mod social dumping, så der nu er 13 medlemmer.

Samarbejdet betyder blandt andet, at Københavns Kommunes Indsatsteam kan betales for at udføre kontroller og rådgivning for andre kommuner.

Fakta:

• I 2025 har Indsatsteamet gennemført i alt 577 kontroller, herunder 201 screeningsbesøg, 268 dokumentkontroller, 79 uddannelseskontroller og 29 rekognosceringer.

• I Københavns Kommunes indsats mod social dumping defineres social dumping som ”en overtrædelse af arbejds- og uddannelsesklausulens krav”.

• Københavns Kommune har siden 2011 sat ind mod social dumping med klausuler i kommunens kontrakter med krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold for leverandørernes medarbejdere. Siden 2018 har et in-house indsatsteam kontrolleret arbejdsforholdene hos kommunens leverandører.

• Hvis der konstateres underbetaling hos en leverandør, stiller Indsatsteamet både krav om, at der bliver rettet op bagudrettet i form af efterbetalingskrav, samt at der rettes op fremadrettet i form af tilsvarende løn i hele den resterende kontraktperiode.

• Kommunens registreringssystem (ID-kortsystemet) blev taget i brug for første gang i 2025 og har nu rundet ét år. Det findes nu på 13 større byggeprojekter. Systemet registrerer både leverandør- og medarbejderinformationer, som skaber en vigtig gennemsigtighed i leverandørkæderne til gavn for både hovedleverandører og Indsatsteamets kontrolarbejde.

• Deltagerne i Københavns Kommunes Hovedstadssamarbejde mod social dumping er: København, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Frederiksberg, Hillerød, Ishøj, Herlev, Brøndby, Vejdirektoratet (anlægsprojekt Nordhavnstunnellen), Da

27/4 2026