EU blokerer for krav om svanemærkning i byggesektoren

EU blokerer for krav om svanemærkning i byggesektoren

Dansk Standard (DS) har rettet henvendelse til Folketingets Boligudvalg med forslag om omstilling til bæredygtigt byggeri.


Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der henvises blandt andet til, at byggeriet står for omkring en tredjedel af verdens ressourceforbrug ved produktion af byggematerialer i selve byggefasen, og efterfølgende når bygningen tages i brug:

- Derfor er det helt afgørende for den grønne omstilling, at der sker en kraftig reduktion af ressourceforbruget i byggeriet, konstaterer DS.

Og der spiller omstillingen til et cirkulært byggeri en væsentlig rolle, idet byggematerialer genbruges og genanvendes, ligesom der arbejdes bevidst med livscyklusanalyser.

Standarder på vej for ensartet databehandling
En af de helt store udfordringer i forhold til en hurtig omstilling til bæredygtigt byggeri er ifølge DS, at der er pålidelige og tilgængelige data samt dokumentation for byggematerialernes klimabelastning og egenskaber:

Dansk Standard er blandt andet ved at udvikle standarder for ensartet databehandling og sporbarhed indenfor byggeriet, så branchen i langt højere grad vil kunne arbejde cirkulært samt genbruge og genanvende byggematerialer.

Allerede i dag anvendes Svanemærket på flere byggevarer samt renovering af eksisterende byggeri og nybyggeri:

- Med Svanemærket stiller vi krav om en cirkulær tilgang og vi stiller høje krav til at producenterne tænker i hele produktets og bygningens livscyklus, forklarer DS i henvendelsen til Folketinget.

Tre konkrete forslag
Dansk Standard har tre konkrete forslag, der kan være med til at skabe et mere bæredygtigt og grønt byggeri:

1. Brug Svanemærket i offentlige udbud.

2. Gør Bygningsreglementet mere grønt med standarder

3. Sidestil godkendte løsninger med præaccepterede løsninger

Det offentlige er en stor muskel
Der henvises blandt andet til, at det offentlige er en ’stor muskel’ indenfor byggeriet og kan derfor være med til at skubbe udviklingen i en mere grøn retning ved at stille krav om Svanemærkning ved udbud af offentlige byggerier:

- Når det offentlige bygger, renoverer og istandsætter, så vil vi opfordre til, at man bruger Svanemærket, som blandt andet er med til at reducere energiforbruget, affaldsmængderne og brugen af skadelige kemikalier. Herudover viser brugernes erfaringer, at beboere i svanemærkede boliger passer bedre på dem, fordi de er bevidste om, at her er gjort noget særligt for at passe på miljøet og klimaet, oplyser DS.

Hvad med Bygningsreglementet?
Desuden kan der i Bygningsreglementet peges på standarder, der understøtter den grønne omstilling som eksempelvis standarden DS 1150, der er udarbejdet efter ønske fra Energistyrelsen, og som sikrer optimal installation og dimensionering af elektriske varmepumper.

Og så noteres dem, at innovative, godkendte løsninger i byggeriet i dag er dårligere stillet end allerede accepterede løsninger, der ikke kræver ekstra brandcertificering eller statistiskcertificering.

- Ved at ligestille godkendte løsninger med præaccepterede løsninger, vil vi kunne reducere behovet for, hvor mange certificerede rådgivere der skal ind over det samme projekt, før man får en byggetilladelse, mener DS.

Den nationale strategi
Men det er ikke så ligetil at følge anbefalingerne fra DS. Boligminister Kaare Dybvad Bek oplyser nemlig over for Boligudvalget, at det ifølge den europæiske byggevareforordning ikke er tilladt at stille supplerende krav til de enkelte byggevarer i nationale byggelovgivninger, hvis ikke det fremgår af den EU-harmoniserede standard for den pågældende byggevare:

- Danmark har derfor sammen med resten af EU Rådet opfordret Kommissionen til at sikre, at miljøoplysninger om byggevarer fremover bliver en integreret del af de harmoniserede standarder, oplyser ministeren.

Han lover samtidig, at den grønne omstilling kommer til at indgå i regeringens kommende nationale strategi for bæredygtigt byggeri.

Desuden vil det i samme forbindelse blive vurderet, om der er behov for justering af reglerne i Bygningsreglementet.

11/2 2020
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion