Fords mindste fristelse Navnet er helt korrekt Transit Courier, og motorprogrammet består af både diesel og benzin. I slutningen af året kommer Courier også som el-bil.

Fords mindste fristelse

Ekstra 20 centimeter i længde og et forbedret varerum kan måske friste flere til Ford Courier

Af Jørli Petersen

Ford er allerede langt inde i det nye samarbejde med VW om varebiler, men en enkelt model skiller sig ud fra flokken.

Den lille Courier er bygget på en Puma bund, og mens de større modeller bliver fælles med Caddy og Transporter, er der ikke rigtig noget i VW’s arsenal, der passer.

Så Ford fortsætter med denne selvstændige model, som på trods af betegnelsen som den mindste bliver noget større i næste udgave, der er klar til salg på de første europæiske markeder, mens det er mere usikkert, hvornår nyheden vil være klar til salg i Danmark.

Måske udskydes den endelige afgørelse, så det bliver den nye Ford importør, der skal tage stilling til Courier eller ej. Hvis den nye importør måtte ønske at skære lidt i det nye modelprogram, må det være Courier, som ikke har haft den store salgssucces.

Forbedret varerum
Måske kan de ekstra 20 centimeter i længde og et noget forbedret varerum lave om på den kendsgerning.

Med en lasteevne omkring 700 kg alt efter udstyr og motorvariant kan den nye Courier måske friste mange som den lille praktiske varebil, der passer perfekt til de større byer og transport af mindre varer.

Det, der synes nogenlunde sikkert omkring ny Courier, er motorprogrammet. Det starter med den kendte 1,5 diesel, som dukker op i en 100 hestes udgave.

Hertil en 6-trins manuel gearkasse, mens benzinudgaven, som desværre er bygget op omkring den 1-liters 3-benede, både kan fås med 100 eller 125 HK, ligesom benzinudgaven med 125 HK kan leveres med 7-trins automatgear af typen dobbeltkobling.

El-udgave på vej
I slutningen af 2024 forventes Ford at være klar med en 100 % elektrisk udgave af ny Courier.

Det er fortsat begrænset, hvad vi ved om den elektriske Courier, men Ford har sagt 136 HK og knap 400 km i rækkevidde, men også en noget mindre lasteevne.

Selv om vi ikke kender den endelige startdato på det danske marked, har Ford sat pris på ny Courier. Billigste model skal koste 194.136 kr før moms. For de penge får man den mindste model med 1-liters benzinmotor på 100 HK og manuelt gear.

30/4 2024
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til