Forskningsmidler skal styrke bygningsrenovering

Forskningsmidler skal styrke bygningsrenovering

En del af den 859 mio. kr. store forskningsreserve for 2014 er afsat til forskning i bygningsrenovering. Dansk Byggeri ser gode energireducerende perspektiver i de nye, innovative løsninger og teknologier

Ved et bredt forlig i Folketinget er der opnået enighed om fordelingen af forskningsreserven for 2014. Her blev det besluttet at øremærke penge til forskning i bygningsrenovering. Med etablering af den nye ”Danmarks Innovationsfond” er der identificeret fire udviklingsområder, hvor byggeerhvervet har spillet ind med det ene. Det drejer sig om etablering af et samfundspartnerskab bag et såkaldt innovatorium mellem byggebranchens virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer og videninstitutioner.

- Byggeriet er generelt gode til at udvikle sig på mange områder. Vi har dog stadig et stort udviklingspotentiale i forhold til energirenovering af eksisterende bygninger. Derfor er det utrolig vigtigt, at der er afsat penge til forskning i bygningsrenovering. Vi har brug for udvikling og nytænkning, hvis vi skal blive endnu bedre til at energioptimere. Samtidig er det en målsætning, at initiativet skaber grundlag for eksport af danske renoveringsløsninger, både når det gælder viden og produkter, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Ambitiøse målsætninger
Innovatoriet skal udvikle og afprøve metoder inden for energirenovering, der er omkostningseffektive, og hvor en række sideeffekter hurtigt og sikkert kan dokumenteres. F.eks. nøgledata om indeklima og sundhed.

Målsætningen for innovatoriet er, at branchen tre til fem år ude i fremtiden kan demonstrere renoveringsløsninger, som kan reducere det samlede energiforbrug i eksisterende bygninger med 50 % og reducere ressourceforbruget under selve renoveringen med 30 %. Derudover skal produktiviteten forøges med 20 %.

-kj

28/11 2013
  • VPI advarer mod at fjerne Varmepumpepulje

    VPI advarer mod at fjerne Varmepumpepulje

    el-lys ›Salget af luft-vand- og jordvarmepumper er steget med 34 procent i tredje kvartal. Alligevel fortsætter Varmepumpeindustrien deres kraftige påvirkning af politikerne for at fortsætte de målrettede tilskud
  • Renover mere - riv mindre ned

    Renover mere - riv mindre ned

    nedrivning-og-miljoesanering ›En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst
  • 3F blæser til kamp mod støv på byggepladsen

    3F blæser til kamp mod støv på byggepladsen

    nedrivning-og-miljoesanering ›3F Byggegruppen lancerer nu en kampagne, der skal informere medlemmer om alvoren ved farligt støv
  • Restaurering på Frederiksberg Slot forsinket et år

    Restaurering på Frederiksberg Slot forsinket et år

    politik ›Det er besluttet, at Hærens Officersskole skal blive på Frederiksberg Slot, og det er baggrunden for, at bygningerne skulle restaureres
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

    Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

    tilbygning ›Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri
  • Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    politik ›Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
  • Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    tilbygning ›Alle nyopførte bygninger, der er ansøgt om byggetilladelse til efter nytår 2016, skal være udstyret med højhastighedsforberedt, bygningsintern, fysisk infrastruktur. Flerfamiliehuse har desuden skullet udstyres med adgangspunkt