Kapitalfonde kan ånde lettet opBoligminister Kaare Dybvad Bek.

Kapitalfonde kan ånde lettet op

Regeringens planer om at gribe ind over for udenlandske kapitalfondes opkøb på det danske på boligmarked ser ud til at forsvinde op i den blå luft, efter at forhandlingerne om et indgreb er brudt sammen.

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der har været forhandlet i flere måneder, men boligminister Kaare Dybvad Bek har nu valgt at indstille forhandlingerne med den begrundelse, at der ikke er flertal i Folketinget:

- Regeringen har haft en klar ambition om at sætte en stopper for internationale kapitalfonde og kortsigtede spekulanter på det danske boligmarked. Jeg vil kun lave et indgreb, hvis det reelt rammer de kortsigtede spekulanter, samtidig med at vi friholder andelsboligerne. Derfor foreslog vi et ’spekulantstop’, fordi det vil ramme de meget kortsigtede spekulanter og ifølge Finanstilsynet ikke vil ramme andelsboligerne. Derfor er jeg selvfølgelig også lidt uforstående over for, at der ikke er opbakning til forslaget, siger Kaare Dybvad Bek.

Karensperiode på 7 år
Regeringen har foreslået at indføre en karensperiode på syv år, før en udlejer kan hæve huslejen efter reglerne om modernisering, og ministeren er nu nervøs for, at opkøbene af de billige lejeboliger i særligt København nu vil fortsætte:

- Vi har i de senere år set eksempler på udlejere, der chikanerer deres lejere og forsøger at presse dem ud for at kunne hæve huslejen. Det er klart, at jeg er nervøs for, at vi nu fortsat vil opleve det pres på vores billige lejeboliger, siger Kaare Dybvad Bek.


Fakta
Det ville regeringen:

- Spekulantstop - der indføres en karensperiode, som betyder, at der efter overtagelse og gennemgribende modernisering af en ejendom skal gå 7 år, før lejefastsættelse må ske efter § 5, stk. 2.

- Huslejebremse - lejen vil fremover ikke kunne fastsættes væsentligt over det lejedes værdi (i praksis op til 10 procent over), men vil fremadrettet alene kunne fastsættes til maksimalt det lejedes værdi.

- Grønt energikrav - der indføres et skærpet grønt energikrav, så ejendommen skal være bragt op på energiklasse C eller med to energiklasser før § 5, stk. 2 kan finde anvendelse.

- Huslejenævn - regeringen har spillet ud med en række forslag til en styrkelse af huslejenævnene.

- Andelsboliger - karensperioden på syv år skal ikke gælde, hvis en andelsboligforening omdannes til udlejningsejendom. Det betyder, at andelsboliger ved vurderinger friholdes fra værditabet som følge af karensperioden.

Radikale skyld i sammenbruddet
SFs boligordfører Kirsten Normann Andersen giver De Radikale skylden for sammenbruddet i forhandlingerne og mener, at de holder hånden under de udenlandske kapitalfonde, som kan udnytte huller i boliglovgivningen til at skrue huslejen i vejret:

- Vi må desværre konstatere, at de Radikale holder hånden under kapitalinteresser ligesom de gjorde med kviklån. Der lå en klar og fornuftig aftale, som alle parter var enige om, var en klar forbedring. Det var også en del af forståelsespapiret. Alligevel mener Radikale Venstre altså ikke, at de er bundet på at levere på løfterne. Vi ønsker stadig at indføre et loft over, hvor meget man kan presse huslejen i vejret efter renoveringer. Det her handler først og fremmest om at sikre landets lejere end ordentlig behandling, og en husleje, der er til at betale, siger SF’s boligordfører.

29/1 2020
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion