Lilleholt: Energimærkning skal give mere værdi

I dag træder en række ændringer og lempelser i kravene til energimærkning af store bygninger i kraft

I dag træder en række ændringer til de nuværende krav i energimærkningsordningen i kraft. Ændringerne gælder energimærkning af store bygninger og betyder blandt andet, at alle energimærker nu får en gyldighed på 10 år, samt at kravet om løbende energimærkning af private bygninger over 1000 m2 fjernes.

Først ved salg eller udlejning
Disse bygninger skal fremover blot energimærkes, når de sættes til salg eller udlejes.
Ændringerne skyldes blandt andet, at ejere af store bygninger ofte har et godt overblik over bygningernes energitilstand i forvejen. Med de ændrede regler undgår de nu at bruge ressourcer oveni på en løbende energimærkning. Det skal sikre, at der er bedre sammenhæng imellem de ressourcer, der bliver brugt på energimærkning, og den værdi mærkningen skaber for bygningsejerne. For eksempel når der lægges investeringsplaner.

- Som udgangspunkt driver de store bygningsejere deres arbejde meget professionelt og har i forvejen øje for mulige energibesparelser. Derfor har jeg lyttet, når flere af dem har sagt, at de ikke har fået tilstrækkelig værdi af mærket – for energimærkningen skal selvfølgelig kunne fungere som et planlægningsredskab for at give mening, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Bygningsejerne er med til at finde nye løsninger
Ud over at lempe på reglerne om energimærkning er der også fokus på at øge værdien af energimærket på andre måder. Energistyrelsen arbejder derfor sammen med de store offentlige bygningsejere i en arbejdsgruppe, der skal komme med løsninger på nogle af udfordringerne.

Det skal for eksempel være nemmere at overføre energimærket til gængse it-systemer, ligesom der skal være anbefalinger til, hvordan bygninger med stort procesforbrug, dvs. energi til maskiner og udstyr, bedre kan bruge energimærkningen til et samlet overblik over energiforbruget.

- Det er vigtigt, at vi både får tilpasset reglerne så de giver mening for bygningsejerne, men også at vi i samarbejde med aktørerne udvikler mærket. Energimærket bliver jo kun et incitament til at finde yderligere energibesparelser, hvis bygningsejerne oplever, at de faktisk kan bruge mærket i forhold til planlægning af f.eks. renoveringer og investeringer,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Arbejdsgruppen består af KL, Danske Regioner, Bygningsstyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. De forventer at være klar med en række forslag i begyndelsen af 2018.

De nye regler træder i kraft d. 4. september.

-jhn

Fakta
• Det anslås, at der er mellem 80.000 og 120.000 store bygninger i Danmark.
• Bygninger står for ca. 40 procent af vores energiforbrug
• Store bygninger er bygninger på over 1.000 m2 og kan være både kontorbyggeri, boligbyggeri, fabrikker m.m.
• Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder.

4/9 2017
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående