Sammenbrud hos bygningsmalerne

1.500 malermestre og deres svende står uden overenskomst, efter forhandlingerne brød sammen i går

Efter sammenlagt fem dages intensive forhandlingerne er det ikke lykkedes Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark at opnå enighed om en ny overenskomst for bygningsmalerfaget.
Om nedbruddet siger Danske Malermestre formand, Per Vangekjær:

- Malerforbundet ønskede ikke at indgå en aftale om østarbejdskraft som den, Dansk Byggeri og 3F indgik i søndags. Og fra vores side må vi også erkende, at vi er noget forbeholdne over for aftalen.

Forligsmanden tager over
Dermed står omkring 1500 malermestres – repræsenterende en samlet lønsum på godt 1.9 milliarder kroner – og de ansatte malersvende uden ny overenskomst.
Nedbruddet var en realitet sidst på dagen i går, og parterne har ikke aftalt nye møder. Derfor er en kommende overenskomst sendt videre til forligsmandsinstitutionen og malerfaget i Danmark bliver nu omfattet af et samlet mæglingsforslag.

- Dermed må de fortsatte forhandlinger varetages af forligsmanden, hvad jeg kun kan beklage, siger Per Vangekjær.

-jhn

6/3 2014