Spritny kølecentral reducerer Rigets CO2-udledning med 650 ton årligtEn af de i alt 35 nye vekslerunits, som Kemp & Lauritzen har etableret på Rigshospitalet. Svejsearbejdet er præfabrikeret og leveret af Kemp & Lauritzens Petrokemi & Industri-afdeling i Odense.

Spritny kølecentral reducerer Rigets CO2-udledning med 650 ton årligt

Kemp & Lauritzen har netop etableret en ny, stor kølecentral på Rigshospitalet. Det store energioptimeringsprojekt vil skabe en forventet årlig besparelse på 11 mio. kWh energi og 650 ton CO2

Som en del af det strategiske partnerskab for Region Hovedstaden, SammenHOLDET, står Kemp & Lauritzen i spidsen for etableringen af en ny kølecentral på Rigshospitalet. De ældre køleanlæg er blevet udskiftet med fire nye kølemaskiner samt to store varmepumper.

Udskiftningen, der begyndte i november 2021 og forventes endeligt færdig i slutningen af juni 2022, er en del af Region Hovedstadens Grøn2030-plan, der sætter mål om at reducere regionens samlede CO2-udledning på energiforbruget med 70 % inden 2025.

Årlig besparelse på 11 mio. kWh energi og 650 tons CO2
Den nye kølecentral har en større og bedre kapacitet, og den bidrager med at genanvende den overskydende varme fra kølesystemerne til blandt andet opvarmning af brugsvand og almindelig opvarmning af bygningerne. De nye vekslerunits er med til at reducere varmeomkostningerne, og når kølecentralen bliver sat i drift, vil den årligt spare ca. 11 mio. kWh energi og 650 ton CO2.

- Vi er glade for at kunne bidrage til den grønne omstilling gennem denne optimering af Rigshospitalets energiforbrug. Vi er ikke mindst stolte over, at vi har nået et så omfattende projekt inden for den relativt korte tidsramme. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden vores kompetente kollegaer på pladsen og vores gode samarbejde med MT Højgaard – én af de andre aktører i SammenHOLDET, fortæller projektleder i Kemp & Lauritzen Rune Jensen og fortsætter:

- Helt præcist har vi stået for at koordinere hele byggeprocessen med demontering af den gamle kølecentral og etablering af de seks nye maskiner. Herudover har vi etableret el, vvs og ventilation til centralen, leveret 35 vekslerunits rundt omkring på Rigshospitalet og lagt 3,5 km nye rør.

Præfabrikerede rør har reduceret den potentielle fejlmargin
Kemp & Lauritzens Petrokemi & Industri-afdeling i Odense har været en central aktør i hele projektet:

- Der har været rigtig meget svejsearbejde i selve kølecentralen og særligt ud til de mange varmecentraler, hvor vekslerunitsne er tilkoblet. Det er overvejende rør med mange buk på sparsom plads, og dét har krævet en omfattende specialproduktion. Her har det været en kæmpe gave, at vi i Kemp & Lauritzen har vores Petrokemi & Industri-afdeling, som ud fra 3D-modeller har præfabrikeret rør med diverse hjørner, t-stykker og store svejsninger. Det har fremskudt hele projektet væsentligt og reduceret vores potentielle fejlmargin markant, afslutter Rune Jensen.

SammenHOLDET er et fireårigt strategisk partnerskab mellem MT Højgaard Danmark, Kemp & Lauritzen, Rambøll og Link Arkitekter omkring bygge- og anlægsarbejde i hele Region Hovedstadens bygningsmasse.

Aftalen omfatter både renoverings- og energieffektiviseringsopgaver og omfattende opgaver på det tekniske område, der involverer alt fra brandtekniske anlæg, ventilation og køling, el og vvs.

Region Hovedstaden forventer, at omsætningen i det strategiske partnerskab vil ligge i niveauet 1,8-2,2 mia. kroner over fire år – med en årlig opgaveportefølje på 450-550 mio. kroner.

-dc

13/6 2022
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)
  • Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    lavenergi ›Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg
  • Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    debat ›En ny varmerapport fra KL viser, at udrulningen af fjernvarme er ved at gå i stå, hvilket øger behovet for at få installeret endnu flere varmepumper for at komme i mål med de politiske ambitioner, mener formand for Varmepumpeindustrien, Niels Peter Skov
  • Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    lavenergi ›Et nyt studie af DTU i samarbejde med Brunata viser forskelle i returtemperaturen på op til 10 grader. Det betyder en mulig økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne