Stor stigning i byggeeksporten

Med en stigning på næsten fire procent fra 2017 til 2018 løb bygge- og anlægsvirksomhederne fra det samlede erhvervsliv

Mens det gik trægt med den samlede danske eksport sidste år, var der mere ryk fremad i bygge- og anlægsbranchens eksport. Med en stigning på næsten fire procent fra 2017 til 2018 løb bygge- og anlægsvirksomhederne fra det samlede erhvervsliv, der øgede eksporten med kun én procent. Det er først og fremmest salg til EU, der trækker bygge- og anlægsvirksomhedernes eksport i vejret, og det indre marked er derfor meget vigtigt for branchen, lyder det fra Dansk Byggeri:

- Eksporten til de andre EU-lande er afgørende for bygge- og anlægsbranchen, som afsætter to tredjedele af al eksport til EU. Det er væsentlig mere, end hvis man ser på Danmarks samlede eksport, hvor 55 % afsættes til de andre EU-lande, siger international chef i Dansk Byggeri, Henriette Thuen.

Eksporten af tjenester røget i vejret
Bygge- og anlægsbranchens eksport er domineret af eksport af varer, som i 2018 løb op i næsten 40 mia. kr. Et mindre fald ift. året før. Men ser man på, hvor væksten har været, er det eksporten af tjenester, der er røget i vejret. Bygge- og anlægsvirksomhederne eksporterede tjenester for 27 mia. kr. sidste år - en stigning på 14 % på et år.

Tjenesteydelser er en bred pallette af ydelser. Det er typisk virksomheder, der udstationerer højt specialiserede medarbejdere til projekter i udlandet, og det kan f.eks. være havneudvidelser, broer, tunneler eller vindmølleparker på hav og land. Men det kan også være skræddersyet design og montage af alt fra energieffektive vinduer, glasfacader og betontanke til bæredygtigt fiskeopdræt.

Uheldige stramninger
Da EU har stor betydning for bygge- og anlægsvirksomhedernes eksport, er det meget vigtigt, at det indre marked fungerer godt - ikke bare for den frie bevægelighed af varer, men også for de udstationerede medarbejdere, siger Henriette Thuen:

- Det er afgørende, at reglerne er enkle og gennemsigtige, så virksomheder og medarbejderne nemt kan sætte sig ind i de enkelte landes love og vilkår, når de bliver udstationeret. Her er de seneste stramninger af udstationeringsdirektivet - EU's regler for medarbejdere, der er udstationeret i et andet EU-land - uhensigtsmæssige, fordi de danske medarbejdere vil blive omfattet af eksportlandets f.eks. Tysklands løn- og ansættelsesforhold efter maksimalt halvandet år og ryge ud af det velkendte danske systemsystem.

-kj