Tre teams kæmper om 350 boligerIllustration over det nye blandede byområde ved Olof Palmes Allé.

Tre teams kæmper om 350 boliger

Området ved Journalisthøjskolen på Olof Palmes Allé omdannes til en ny bydel med 300 ungdomsboliger og 50 familieboliger, hvor fællesskabet er omdrejningspunktet

Arkitektur - Byudvikling

Når Journalisthøjskolen i Aarhus flytter fra Skejby til Katrinebjerg i foråret 2020, skal området med den gamle skole på Olof Palmes Allé omdannes til et nyt bykvarter. I den forbindelse skal Østjysk Bolig bygge 300 ungdomsboliger og 50 familieboliger i området.

Byggeriet skal passe ind i områdets helhedsplan og særligt udformes i sammenhæng med den oprindelige journalisthøjskoles hovedbygning, som vil fungere som omdrejningspunkt i området med dets funktioner som stedets fælleshus, museum og andre offentlige formål. Orvartaci museet får base her.

Den grundlæggende ide med opførelse af boligafdeling 27, Olof Palmes Alle, er at tilbyde beboerne en attraktiv bebyggelse med gedigne boliger og gode fællesfaciliteter, som understøtter og opfordrer til socialt samvær samtidig med, at beboernes privatliv respekteres.

Tre teams er udvalgt til at konkurrere om projektet, som har en fastsat totalentreprisesum på 205 mio. JFP udgør sammen med RUM, Reiulf Reimstad, Sweco og Green Sustainable Landscape et af de udvalgte hold.

Samvær og robuste materialer
Ensomhed blandt unge er en stigende tendens i Danmark i dag. Styrkelse af fællesskaber via de fysiske rammer har derfor været et fokuspunkt fra projektets start. Konkurrencen står på skuldrene af et forarbejde, som Østjysk Bolig fik udført ifm. lokalplanen for området, hvor man undersøgte forskellige former for fællesskaber. Der ønskes således også i dette projekt kvalificerede bud på, hvordan bebyggelsens udformning kan være med til at fordre fællesskaber og samvær mellem mennesker.

Bebyggelsen skal ikke certificeres, men det er ønsket, at projektets udformning tydeligt afspejler indarbejdelse af bæredygtige elementer herunder særligt anvendelse af bæredygtige materialer. Der skal desuden indtænkes vedligehold som et bæredygtighedselement, så materialer og installationer kræver minimal udskiftning og vedligehold. Elementer, som kræver udskiftning i bygningens levetid, skal nemt kunne demonteres.

- Vi er glade for at være en del af det stærke team, som er udvalgt til konkurrencen. Vi glæder os til at lade vores forskellige fagligheder og tilgange bidrage til at skabe et boligprojekt, hvor mennesker mødes og trives i en bebyggelse, der tager hensyn til miljøet, siger Claus Jensen, der er arkitekt og partner hos RUM.

-kj

3/2 2020
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion