Unødvendigt med dobbelt jernbanespor på Kattegatforbindelsen
Tidligere trafik- og vejchef i Vejdirektoratet peger på, at det sagtens kan lade sig gøre at lægge trafikplanerne, så tog kan passere hinanden uden for selve Kattegatforbindelsens højbro
Politik - Samfund
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Den tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet, Knud Erik Andersen, opfordrer politikerne til i forbindelse med analysen af en Kattegatbro at lave et scenarie med kun ét enkelt spor over højbroen mellem Sjælland og Samsø, der bliver den længste del af forbindelsen.
Samtidig understreger han, at det er helt unødvendigt at dimensionere en Kattegatforbindelse til godstog:
- Det har hidtil været fremført, at det, der nærmest gjorde en Kattegatforbindelse umulig at gennemføre, var, at jernbaneforbindelsen bliver for dyr. Men jernbanen er helt afgørende, hvis man vil opnå nogle dynamiske effekter. Derfor går øvelsen ud på at gøre jernbanen billigere, og det bør undersøges frem for at bruge gamle normer for, hvordan en jernbane ser ud, forklarer Knud Erik Andersen til BygTek.
Teknikerne gør bare, som de plejer
Han understreger, at det sagtens kan lade sig gøre, at planlægge trafikafviklingen, så det enkelte stykke over højbroen mellem Sjælland og Samsø er enkeltsporet, og at togene kan passere hinanden på resten af forbindelsen:
- Der er jo tale om tog, der kører med mindst 120 kilometer i timen, så de kan køre over broen på ganske få minutter. Det er ikke noget større problem og vil ikke mindske den reelle kapacitet nævneværdigt. Teknikerne gør, som de plejer, ligesom ved planlægningen af Billundbanen, hvor man også planlagde for godstog. Det er jo helt tosset. Man kunne også forestille sig, at der på en forbindelse mellem København og Aarhus kører tog, som vejer mindre end de traditionelle tog. Men den slags indgår ikke i kommissoriet, siger Knud Erik Andersen, der også noterer, dobbelt jernbanespor broen mellem Jylland og Samsø sandsynligvis ikke vil fordyre forbindelsen væsentligt.
Vanvittig reservekapital
Han peger også på, at man i forbindelse med den oprindelige undersøgelse af en Kattegatforbindelse, der konkluderede, at den ville blive for dyr, opererede med en reservekapital på hele 50 procent oven i den estimerede pris:
- Det er jo helt vanvittigt. Ny anlægsbudgettering virker fornuftigt nok ved en cykelsti eller omfartsvej, men ikke for en stor anlægsforbindelse, hvor man vurderer i teorien, at den koster 120 milliarder kroner, hvis den reelt kun koster 80 milliarder kroner. På Femern vedtog man bare projektet uden at regne på reserver i beslutningsprocessen, siger den tidligere trafik- og vejchef, der var med til at bygge både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.
Et spørgsmål om forsyningssikkerhed
Han ser i øvrigt ikke Kattegatforbindelsen som et vanvittig dyrt projekt, men i et forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv i forhold til Storebælt:
- På et eller andet tidspunkt løber kapaciteten på Storebæltsforbindelsen ud, og samtidig er forbindelsen på Storebælt ikke ordentligt terrorsikret. Danmark har ikke råd til at være så afhængig af en enkelt forbindelse, og derfor skal en forbindelse over Kattegat også ses i et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Det perspektiv omkring forsyningssikkerhed er overhovedet ikke omtalt i kommissorierne for en Kattegatforbindelse. De kører ensidigt teknisk og er ikke et trafikprojekt som alle andre, slutter Knud Erik Andersen.
Slå Storebælt og Kattegat sammen
Han foreslår i øvrigt, at man danner et selskab, der slår Storebæltsforbindelsen sammen med en Kattegatforbindelse, således at et overskud fra Storebælt kan bruges som medfinansiering på Kattegat:
- Det vil være helt oplagt. De to forbindelser er hinandens spejlbillede og bør derfor tænkes helt sammen. I dag er Storebæltsforbindelsen en økonomisk malkeko, hvor politikerne allerede har hentet 10-12 milliarder kroner, som de bruger til andre projekter. Sådan bliver det, til Femernforbindelsen åbner, og til den tid skal Storebæltsforbindelsen være økonomisk support for Femernforbindelsen. Derfor bliver Kattegatforbindelsen nok slet ikke til noget, hvis først Femernforbindelsen er gennemført, for så forsvinder alle pengene derhen for at dække underskuddet, slutter Knud Erik Andersen.
Hør hele interviewet med Knud Erik Andersen på nedenstående link
