Når kompetencer ikke er nok!
Debat: 23-årige Nuh Kaya fra Vejle er nyuddannet bygningskonstruktør, men bliver afvist i byggebranchen, fordi han ikke har håndværksmæssig baggrund - hvordan hænger det sammen?
Man knokler i flere år for at tage en uddannelse som bygningskonstruktør, lærer om projektering, konstruktion, byggelovgivningen og samarbejde på tværs af faggrupper.
Man tror, at når man står med eksamensbeviset i hånden, så har man en reel chance for at komme ind i branchen. Men virkeligheden ser anderledes ud.
Jobopslag efter jobopslag søger "en erfaren profil", ofte med håndværksmæssig baggrund. Og hvis man alligevel prøver at søge, får man mails som denne:
"Tak for din ansøgning. Vi har valgt at gå videre med en kandidat, der har en håndværksmæssig baggrund og flere års erfaring i branchen. Vi ønsker dig held og lykke fremover."
Den slags afvisninger er efterhånden blevet standard. Men hvis det reelt kræver en håndværksmæssig baggrund for at få et job som bygningskonstruktør, burde det så ikke være et optagelseskrav på uddannelsen?
Hvorfor bruge flere år på en uddannelse, hvis virksomhederne alligevel ikke ser værdien i de kompetencer, man har fået?
Vi taler konstant om manglen på arbejdskraft i byggebranchen, men samtidig gør vi det næsten umuligt for nyuddannede at få en fod indenfor. Hvis erfaring er det eneste, der tæller, hvordan får vi så en ny generation af konstruktører, ingeniører og projektledere?
Det er på tide, at branchen åbner øjnene for de kompetencer, nyuddannede bringer med sig – for uden nye kræfter, hvem skal så bygge fremtiden?
Nuh Kaya, Vejle, nyuddannet bygningskonstruktør
