Ny Ford Ranger erstatter Ford skævertNy Ranger kommer måske først i 2023, og vi ved ikke om der er benzinudgaver i det kommende program. Vi mener der er en plug-in hybrid på vej, og vi ved, at motorprogrammet bliver bredt.

Ny Ford Ranger erstatter Ford skævert

Den nuværende Ford Ranger rammer udenfor skiven set med danske øjne, og det erkender Ford med en ny model, der er kraftigt inspireret af VW Amarok

Af Jørli Petersen

En ny Ford Ranger er på vej, og det bliver ikke en hvilken som helst ny Ranger. Først og fremmest er den identisk med den kommende VW Amarok, for VW og Ford har som bekendt slået pjalterne sammen, så en række arbejdsbiler bliver delt mellem de to mærker.

Ny Ranger er måske ikke helt ny. Der er næppe tale om en gennemgribende nyhed. Til gengæld har Ford kigget alvorligt på de amerikanske F-modeller, og der er mange fællestræk mellem Ranger og amerikansk F. Derfor er ny Ranger og Amarok både længere og bredere end tidligere, ligesom bilens akselafstand er øget.

Ingen af disse tre detaljer lyder som en nødvendighed, især er detaljen med større akselafstand ikke noget, der er velegnet til danske parkeringsforhold. Men til gengæld er der masser af nyt både ind- og udvendigt på bilen, der er masser af ny elektronik og nye systemer.

Vigtigst af alt har Ford tilstået, at den nuværende Ranger er en skævert set med danske øjne, hvor man ser anderledes på biler af pick-up typen i andre lande. Her er en pick-up en fritidsbil, det handler om livsstil, men med danske afgifter og især danske brugsafgifter er en pick-up en ganske kostbar sag at parkere i carporten som privat bruger.

Forår på terrassen
Så Ranger er en arbejdsbil, og derfor er nuværende Ranger med 2-liters 4-cylindret dieselmotor noget sløjbenet, når bilen skal på hårdt arbejde, for det handler ikke kun om antal af turboheste.

Ny Ranger og dermed Amarok kommer med V6 diesel. En voldsom god nyhed. Det er lige før, der er dømt forår på terrassen med fuglekvidder og det hele, og herfra siger Ford ikke mere. Man nøjes med at sige diesel og V6, men alene denne nyhed er faktisk det samme som en tilståelse fra Ford.

Den nuværende Ranger var skudt ved siden af målet. Med V6 diesel kan vi ikke lade være med at sammenligne med Amarok V6 - eller Amarok med 2,8 diesel.

Da VW havde denne bil til salg, var den toppen af poppen, motormæssigt var den markedets lækkermås, og nu vender den tilbage. Både med Ford Ranger-skilt og lidt senere med et navneskilt, der siger VW Amarok. Vi siger velkommen tilbage. Og velkommen tilbage med en seriøs pick-up skal det lyde til Ford, som har savnet en hård nyser, siden man sendte den tidligere Ranger 3,2 hovedkulds ud af modeprogrammet.

Det komplette modelprogram vil bestå af både 2-liters, og det, vi gætter på, er 2,8 liters VW V6’er. Vi gætter på flere udgaver af den 2-liters. Et godt bud kan være nogenlunde, som vi kender bilerne i dag, fra noget, der ligner 165 HK for den mindste til 225 HK for den kraftigste 2-liters. Vi skal nok et stykke op på skalaen, før vi finder den kommende V6’er, hvor det ikke er antallet af heste, det handler om, det handler også om kubik og brugbart moment. Moment til den tunge trailer og det tunge læs.

Vi må desværre konstatere, at der går nogen tid, før bilen står klar til salg i Danmark. Ford siger debut i 2022, og de første rygter mener allerede at vide, at vi er inde i 2023, før den herlige nye V6’er er klar til salg.

6/1 2022
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden