
1.000 vinduer til eksklusivt boligprojekt
Stort boligprojekt med 149 lejligheder i Aalborgs nye, attraktive bydel ved Limfjorden får vinduer med Danmarks længste garanti
Midt i august kan beboere flytte ind i nye, attraktive lejligheder ved Limfjorden i Aalborg, hvor en ny spændende bydel, Stigsborg, skyder op i disse år.
Wagner Ejendomme står bag projektet StigsborgHus med 149 lejeboliger, og bygherren har udelukkende valgt kvalitetsmaterialer for at give lejlighederne et eksklusivt præg.
Der er kælet for alle detaljer i lejlighederne, og de flere end 950 vinduer i StigsborgHus er ingen undtagelse.
Valget er faldet på NorDan Vinduers NTech-serie i træ/alu, som udover et moderne design og mange kombinationsmuligheder også har en usædvanlig lang garanti på 30 år, som ikke findes bedre på det danske marked. Vinduernes forventede levetid er 60 år.
- Vi er naturligvis glade for at blive valgt som leverandør til et stort projekt, som er gennemsyret af kvalitet. Vinduerne passer perfekt til arkitekturen i StigsborgHus, og bygherren har valgt vinduer, der kan sidde i bygningen i mange årtier på grund af den lange levetid på vinduerne.
Vi kan mærke stigende interesse for den type vinduer, for mange bygherrer har selvfølgelig gennemskuet, at det er en fornuftig, langsigtet investering at købe vinduer, der holder i usædvanligt mange år., siger salgsdirektør Lars Christensen fra NorDan Vinduer.
Det moderne design, den lange garanti og forventede levetid er årsagerne til, at Wagner Ejendomme i samarbejde med totalentreprenør A. Enggaard og tømrerentrepriseleder DHK Byg har valgt vinduerne fra NorDan Vinduer til det store boligprojekt.
- Alle materialer i boligprojektet er nøje udvalgte, fordi målet har været at skabe nogle lejligheder, som både er attraktive nu og om mange år. Vi har set på mange forskellige typer af vinduer, for det har naturligvis været en stor investering at købe flere end 950 vinduer til StigsborgHus.
Vi har valgt vinduer, hvor design, lang garanti og levetid går hånd i hånd, og vi ser det som god, langsigtet investering, da det er sund fornuft at benytte vinduer, der har en garanti og forventet levetid, der er længere end andre produkter på markedet, siger direktør Trine Wagner fra Wagner Ejendomme.
-kis