novafix
novafix
scroll
BR18-tillæg har krævet store ændringer for dør- og vinduesproducentI flere år har KPK Døre og Vinduer forbedret energiperformance på vinduer og glæder sig nu over at være på den anden side af de seneste ændringer.

BR18-tillæg har krævet store ændringer for dør- og vinduesproducent

Produktudvikling, investeringer i digitalisering og nye arbejdsgange er, hvad energistramninger i det nye tillæg til BR18 har krævet hos KPK Døre og Vinduer

Det nye tillæg til bygningsreglement 2018, der indebærer skærpede energikrav til døre og vinduer, træder i kraft d. 1. februar, og selvom det for mange ikke har fyldt det store, så har det krævet større produktionsforandringer for flere af landets dør- og vinduesproducenter.

Reglementet betyder nemlig, at der fra næste uge kun må monteres vinduer og døre i energiklasse A ved nybyg og renovering af helårshuse, og både virksomhedernes produkter og produktioner har således skullet omstille sig til, at de fleste vinduer nu skal udfærdiges med trelagsglas i stedet for tolagsglas, som tidligere levede op til de gældende krav.

Hos blandt andre KPK Døre og Vinduer på Mors har man forberedt sig på ændringerne, siden kravene blev offentliggjort, og ifølge produktionschef Jacob Berg Nielsen har man gennem årene tilpasset sig stigende energikrav, men den sidste stramning har betydet større forandringer på fabrikken:  

- Selvom det nok er de færreste, der har tænkt over konsekvenserne af det nye tillæg til bygningsreglementet, så har det haft en stor betydning for vores branche. Ansatte i samtlige produktioner i hele landet har skullet forholde sig til konsekvensen af de skærpede energikrav, og for klart de fleste af vores ansatte har det været blandt de største ændringer, de har været med til. Derfor er det også dejligt nu at være på den anden side af skiftet og se en produktion, der i den første måned efter tilpasningerne finder sig til rette med ændringerne i dagligdagen, forklarer Jacob Berg Nielsen.

Mange dele skal tilpasses
Konkret har det for KPK Døre og Vinduer krævet omstilling af alt lige fra produktion og planlægning til logistik og salg, og de fleste medarbejdere har derfor også fra januar måned skullet gøre tingene på en ny måde, end hvad de hidtil har gjort:  

- I praksis har vi ændret i dimensionerne i de trædele og aludele, vi producerer hver eneste dag. Og når man ændrer bare en millimeter ét sted, så er det rigtig mange dele, der skal tilpasses. Det har krævet meget både ift. planlægning, produktudvikling, tilpasninger i produktion og data, ombygning af maskiner, indkøring af nye værktøjer samt al salgsmateriale, der også skal tilpasses. Det svarer faktisk til, at vi har fået et helt nyt styresystem, som alle nu har skullet lære at arbejde i, forklarer Jacob Berg Nielsen og fortsætter:

- Men heldigvis har vi haft nogle utrolig dygtige medarbejdere hele vejen rundt i virksomheden, som i fællesskab har fået tingene til at lykkes. Derfor var vi også som planlagt klar de sidste uger op til jul, hvor hele setuppet skulle omstilles fra ende til anden, hvilket havde betydning for alle vores 250 medarbejdere.
 
KPK Døre og Vinduer omstillede således hele produktionen i december måned, og de ansatte arbejder nu for alvor med de nye løsninger, som matcher de skærpede krav:

- Formentlig går der en del år, inden vi skal igennem en lige så gennemgribende proces igen. Men heldigvis kan vi nu glæde os over at have en virksomhed, der er klar til de næste år. Det er generelt et stort fokusområde, vi har, og vi arbejder hele tiden for, at vores udstyr og processer i produktionen er blandt det mest effektive. På den måde er vi sikre på også de næste mange år at kunne tilbyde dansk produktion og arbejdspladser på Mors, som er med til at beskæftige flere hundrede personer i lokalområdet, siger Jacob Berg Nielsen.

-kj

27/1 2021
  • Revolutionerende nyt montage-system til vinduer og døre

    Revolutionerende nyt montage-system til vinduer og døre

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD Et nyt montagesystem til døre og vinduer fra Novafix erstatter traditionelle vinduesbeslag, som giver en hurtigere og mere fleksibel byggeproces, en langtidsholdbar montage og eliminerer kuldebroer i konstruktionen
  • Lysindfald og flot udsigt fuldender UN17 Village i Ørestad

    Lysindfald og flot udsigt fuldender UN17 Village i Ørestad

    doere-vinduer ›Boligprojektet UN17 Village står nu færdigt i forlængelse af Ørestad og afrunder 20 års udvikling af bydelen. I verdens første boligbyggeri dedikeret til alle FN’s 17 verdensmål er bæredygtighed, trivsel og fællesskab i fokus
  • 170.000 flere kan få tilskud til energirenovering

    170.000 flere kan få tilskud til energirenovering

    doere-vinduer ›19. februar åbner Energistyrelsen endnu en gang for muligheden for at søge tilskud fra Energirenoveringspuljen, mens Varmepumpepuljen åbner den 25. februar
  • Håndværkerfradrag skaber travlhed hos installatørerne

    Håndværkerfradrag skaber travlhed hos installatørerne

    vvs ›En undersøgelse estimerer, at omkring 250.000 boligejere vil benytte Håndværkerfradraget, som er genindført i ”grøn forklædning” fra årsskiftet
  • Svanemøllen Kaserne har fået mere moderne rammer

    Svanemøllen Kaserne har fået mere moderne rammer

    indeklima ›Skou Gruppen har en rammeaftale med Forsvaret om vedligeholdelse af bygninger i Hovedstadsområdet. Ved årsskiftet er der afsluttet udskiftning af vinduer og døre samt modernisering af opgange, kantine og kontorer på Svanemøllens Kaserne
  • Videncenter videreføres

    Videncenter videreføres

    isolering ›Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har fundet5,6 millioner kroner til at videreføre ”Videncenter for Energibesparelser i Bygninger” i år
  • Nervøsitet og usikkerhed dominerer i erhvervslivet

    Nervøsitet og usikkerhed dominerer i erhvervslivet

    politik ›Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer forventningerne i industrien, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv, faldt i januar til 104,0 fra 105,4 i december
  • Pladsen blev for trang: Nordjysk vinduesproducent rykker i større lokaler

    Pladsen blev for trang: Nordjysk vinduesproducent rykker i større lokaler

    doere-vinduer ›Hos Vindunor i Hjørring er pladsen sluppet op, og derfor udvider virksomheden med en ny lokation i Linderum øst for Hjørring, som skal gøre det muligt at følge med efterspørgslen og fremtidssikre produktionen i Nordjylland