Primo Vinduer flytter hjemPrimo Vinduers nye produktion i Lintrup skaber nye arbejdspladser. 15 – 20 nye arbejdspladser er det allerede blevet til, og det forventes, at der kommer lige så mange til i løbet af foråret.

Primo Vinduer flytter hjem

Dansk vinduesproducent flytter produktion fra Berlin til Lintrup i Sønderjylland, udvider produktionen og ansætter flere medarbejdere. Motivationen er i top

Tilbage i 2008 valgte Primo Vinduer i Lintrup i Sønderjylland at flytte en del af produktionen til Tyskland. Det var en beslutning, der dengang så ud til at være rigtig. Det er den ikke længere, erkender virksomheden og tager konsekvensen.

- Lønforskellen er reduceret og opvejer ikke udfordringer med logistik og kvalitet, vurderer direktør Kristian Andersen.

- Vi oplever i stigende grad, at markedet efterlyser dansk producerede vinduer og døre, og dét sammen med en bedre kvalitetsstyring og leveringssikkerhed er hovedårsagen til vores beslutning, fortæller direktør Kristian Andersen.

 - Derfor har vi udvidet fabrikken i Lintrup med 3.000 m2 og etableret en topmoderne vinduesproduktion, oplyser direktøren.

Ændrede forudsætninger
I 2008 var lønkronerne den væsentligste årsag til udflytningen; byggeriet var på sit højeste, med rekordstor omsætning de forudgående år – og dermed også et højt lønniveau og undertiden mangel på kvalificeret arbejdskraft i højsæsonen.

Det gav med andre ord god mening at forlægge dele af produktionen til Tyskland, som geografisk og mentalt ligger tæt på Danmark, og som i Primo Vinduers tilfælde har stor ekspertise i virksomhedens forretningsområde.

Udflytningen fandt sted i begyndelsen af 2008, og allerede i det første regnskabsår kom tvivlen – med finanskrisen som altoverskyggende årsag. Dalende omsætning ændrede forudsætningerne og kalkulerne for indtjeningen fra den tyske satellitproduktion.

Men Primo Vinduer oplevede også, at det ikke bare var omsætningen, der dalede. Det samme gjorde motivationen blandt de ansatte i Lintrup:

Arbejdspladser i Lintrup
-I bagklogskabens klare lys burde vi have taget højde for, at en udflytning af produktionen har indflydelse på kvalitetsstyringen, på leveringssikkerheden og på fleksibiliteten. Dertil kommer, at medarbejderloyaliteten lider et alvorligt knæk:

- Det er svært at bevare engagementet og finde fælles fodslag, når ens kollega med ét befinder sig 700 km væk, taler et andet sprog og på alle måder har en anden virksomhedskultur, erkender Primo-direktøren

Så for Kristian Andersen var beslutningen om at flytte produktionen hjem til Danmark igen nem.  Hvor andre valgte at rykke længere østpå for at reducere lønudgiften yderligere, valgte Primo Vinduer at ”flytte hjem”.

Fabrikken i Tyskland blev lukket pr. 1. december 2014, og efterfølgende har der været sat turbo på flyttearbejdet. Ikke mindre end 45 lastvognstog har taget turen fra Loburg syd for Berlin til Lintrup ved Kongeåen.

Den nye produktion skaber nye arbejdspladser. 15 – 20 nye arbejdspladser er det allerede blevet til, og det forventes, at der kommer lige så mange til, når vinduesbranchen til foråret vågner af ”vinterdvalen”.

Nye produkter
De nye produktionsfaciliteter i Lintrup skal ikke blot huse produktion af plastvinduer. Primo Vinduer udvider samtidig sortimentet, så kunderne nu kan vælge mellem plast, plast/alu, træ/alu og træ/plast.

Kunderne bestemmer således selv materialet, men kvaliteten er altid den samme, og alle varianter fås i energiklasse A.

Også på udviklingssiden anser Kristian Andersen nærheden til produktion og salg som en klar fordel, man mister ved at flytte produktionen til udlandet.

Primo Vinduer har på under et år udviklet og produktionsmodnet hele tre varianter af energiklasse A vinduet, og har allerede produceret den nye træ/alu serie i et halvt års tid. Det kunne ganske enkelt ikke være gennemført, hvis prototyperne skulle ha’ været produceret i udlandet.

-cmn

24/2 2015
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    doere-vinduer ›En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen