LCA
LCA
scroll
Et endegyldigt farvel til det gamle logo Cembrit-logoet udfases efter Swisspearls overtagelse og navneskiftet sidste år. Foto: Swisspearl.

Et endegyldigt farvel til det gamle logo

Sidste år blev Cembrit til Swisspearl, og derfor skal Windstopperen nu påtrykkes Swisspearl-logoet fremfor det gamle Cembrit-logo

I mange år har Swisspearl Windstopper været et ret anvendt værn mod vind, vand og kulde. Alene de sidste fem år er der monteret flere end 1,5 mio. Windstopper-plader på bygninger i Danmark.

Nu har den ikoniske vindspærreplade skiftet udseende. Sidste år blev Cembrit til Swisspearl, og derfor skal Windstopperen nu påtrykkes Swisspearl-logoet fremfor det gamle Cembrit-logo.

- Det nye look er et endegyldigt farvel til Cembrit-logoet, som udfases efter Swisspearls overtagelse og vores navneskifte i fjor. Og selvom det sker med en smule vemod, så markerer det også en milepæl i vores nye tilværelse som én af Europas førende byggematerialeleverandører, fortæller Anette Tymm, marketingchef ved Swisspearl Danmark.

God idé med logo
Når blikket falder på Windstopperen, har der ikke været meget tvivl om, hvem der står bag produktet.

Men i mange år skilte vindspærrepladerne sig dog ikke synderligt ud med sit grå udseende.

Det ændrede sig i 2014, hvor idéen opstod til at trykke Cembrit-logoet på pladerne. Og det viste sig at være en god idé.

- Idéen om at sætte logo på pladen blev født i vores R&D-afdeling. Logikken var at udnytte, at pladerne i lange perioder hænger til frit skue på åbne bygningsfacader, der er under opførelse eller renovering.

- Man kan sige, at det på den måde var en genial marketinggimmick i forhold til at få eksponeret vores brand ganske gratis i det offentlige rum over hele landet, lyder det fra marketingchef Anette Tymm.

-kis

24/6 2024