Større efterspørgsel på autentiske og naturlige facader  Patina Structure NXT er netop kommet på markedet.

Større efterspørgsel på autentiske og naturlige facader

Markedet har fået mere fokus på materialer, der har et autentisk og naturligt udseende. Samtidig er der øget interesse for produkter med meget lang holdbarhed og lav vedligeholdelse, og det har fået kreativiteten til at blomstre hos Swisspearl

Hos Swisspearl oplever man en stigende efterspørgsel på facadeløsninger med et naturligt udtryk og med stor modstandsdygtighed og holdbarhed. 

Samtidig oplever facadeproducenten stadig en stor interesse for facadeplader, der patinerer naturligt og ændrer karakter over tid. Derfor har Swisspearl nu sendt et nyt facadeprodukt på markedet, Patina Structure NXT, for at imødekomme efterspørgslen.

- Hvor minimalisme og stramme linjer i en lang årrække har domineret arkitekturen, ser vi nu en udvikling henimod, at materialer med et autentisk og naturligt look vinder indpas. 

- Det er blandt andet båret af den øgede brug af biobaserede materialer, som ofte patinerer over tid, men som også kan kræve øget vedligehold. Med Patina Structure NXT kommer vi med en fuldendt løsning. 

- Hvor biobaserede materialer kræver løbende vedligeholdelse, er fibercement et utroligt holdbart materiale, der kræver minimalt vedligehold. Patina NXT-serien patinerer samtidig smukt over tid, og facadepladerne vil derfor skabe et flot samspil med eksempelvis en træfacade, siger Lars Nygaard, projektsalgschef ved Swisspearl Danmark.

Udviklingen stiller ifølge Lars Nygaard nye krav til facadematerialer, som både skal kunne dokumenteres teknisk og fungere æstetisk i flere årtier.

- I mange projekter ser vi, at facaden skal kunne mere end at fremstå ensartet og statisk. Den skal bidrage aktivt til bygningens arkitektoniske fortælling – også om 10, 20 eller 30 år. Det stiller krav til både materialets robusthed og evne til at udvikle sig æstetisk over tid, siger han og tilføjer:

- Patina Structure NXT er en ny facadeplade med fine, fræsede riller, der giver facaden struktur og dybde. Når lyset rammer pladerne, træder strukturen frem og tilfører liv og dybde til facaden. Pladen kan både komplimentere andre facadematerialer og de øvrige facadeplader i serien.

Patina Structure NXT fås i fem standardfarver. Pladerne er gennemfarvede og robuste og kræver minimal vedligeholdelse. Pladen er desuden gennemfarvet, og derfor får udskæringer og borede huller samme nuance som pladen.

-dc 

24/4 2026